TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
15. nov 2020, kl. 14:28
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Østjysk minkavler i oprør: Jeg beholder avlsmink

Stik imod budskabet fra resten af branchen, opfordrer minkavler fra Djursland sine kollegaer til at beholde avlsmink.

Minkavler Søren Sodemann har haft godt 30.000 mink.
Minkavler Søren Sodemann har haft godt 30.000 mink. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Thomas Gam Nielsen THNI medarbejderbillede
    Thomas Gam Nielsen
    Lokalreporter i Norddjurs Kommune

Det er en branche i fuldstændig chok, men for minkavler Søren Sodemann fra Djursland er der to hovedbudskaber.

- Der er ikke påvist covid-19 på nogen farme i Østjylland, så vi skal beholde vores avlsdyr, og så kan man begynde at vaccinere dem med de testvacciner, der allerede nu findes, siger han.

Ifølge Fødevarestyrelsens seneste opgørelse er der ikke konstateret smitte hos mink i Østjylland - men det er der lige nord for, og i Hedensted Kommune er der også smitte hos mink.

I Østjylland har DAKA brændt en del af de døde mink, men de har spurgt om hjælp hos varmeværker til at afbrænde ikke-smittede mink. Der er ingen grave til mink i Østjylland på nuværende tidspunkt.
I Østjylland har DAKA brændt en del af de døde mink, men de har spurgt om hjælp hos varmeværker til at afbrænde ikke-smittede mink. Der er ingen grave til mink i Østjylland på nuværende tidspunkt. Foto: Allan Kibsgaard, TV2 ØSTJYLLAND / Ritzau

Søren Sodemann er ikke hvem som helst i branchen. Hans farm har haft minkproduktion i 70 år, og så er han formand for Djurslands Pelsdyravlerforening.

- Avlsdyrene er vores livsnerve. Der er ingen, som har ret til at gå ind på en gård, hvor der ikke er konstateret smitte. Det er logik for burhøns, at ingen kan kræve de raske mink her aflivet.

Kommer du til at aflive alle dine mink?

- Absolut ikke, siger Søren Sodemann. 

Hvorfor ikke?

- Det er et brud på grundloven, hvis myndighederne går ind på privat grund, så længe der ikke er påvist smitte her.

Ved ikke, hvor mange han beholder

Søren Sodemann har haft godt 30.000 mink, og han har ikke taget stilling til, hvor mange mink, han beholder.

Minkavlerne er stillet 20 kroner i udsigt per aflivet mink, hvis de har aflivet alle deres mink inden mandag midnat.

Så først skulle alle minkene aflives, så skulle nogle af dem måske ikke aflives alligevel – og nu skal de vist nok aflives alle sammen. Ministeren er blevet misforstået. Forvirringen er total for minkavlerne, der står midt i det hele.

Den deadline knokler hele branchen med at nå, men det giver Søren Sodemann ikke noget for.

- Det er lokkemad. Prøv at hør her. De 20 kroner er også ulovlige. Man må ikke lave sådan noget, uanset om man hedder Mette Frederiksen eller ej.

Risikerer du ikke, at dine dyr bliver smittet senere hen?

- Min filosofi er, at når vi først er kommet igennem vores pelsningssæson, så vil smittetrykket falde med godt 90 procent. Det kender vi fra andre sygdomme, som kan husere på vores farme. Om en uge vil vi normalt have et minimum af dyr på farmen. Og derfor vil smitterisikoen også være på et minimum.

Læs også:
Opbakning til minkaflivning falder drastisk

Men, hvad hvis de bliver smittet?

- Så er det jeg siger: Lad os nu få de resterende avlsmink vaccineret.

Er du også minkavler om to år?

- Ikke i det her land. Jeg er virkelig skuffet over hele situationen og regeringen. Det er magtarrogance uden sidestykke.

Jeg har ikke hørt andre af dine kollegaer konkret nævne, at de beholder avlsmink?

- Folk er i chok. Der er total undtagelsestilstand. Avlsdyrene er vores livsnerve.

facebook twitter mail

Mest sete

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

Jesper Ottosen

Hej! Jeg hedder Jesper,
og jeg er lokalreporter
i Norddjurs Kommune


jeot@tv2oj.dk
/ 22295052
/ Facebookprofil
  • Ny hajsensation i Kattegatcentret: Æg udklækket

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Viby drab knivdrab Ormslevvej

    Røveri mod 18-årige Mads endte fatalt - nu skal tre for retten

  • Jens Sehested

    Historisk bro slår revner: Nu skal Jens køre en stor omvej - hver dag

  • Henriette Toftegaard Jensen

    Henriette er chokeret: Får vi nu alligevel et lugtende biogasanlæg som nabo?

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • råge råger fugl fugle

    De larmer og skider: Kommune tager nyt våben i brug mod forhadt fugl

  • letbane med transparent baggrund

    Dyster prognose: Letbanen kan være aflyst hele dagen

  • politi Edwin Rahrs Vej

    Nu forklarer politiet, hvorfor 'dødskryds' stadig er uden automatisk bødekamera

  • Aarhus Universitet

    Institution varsler massefyringer efter nye sparekrav

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok