Østjysk efterskoleelev med opsang: Vi mister vigtige minder, men andre kan miste livet

De seneste par uger har Facebook og Instagram været fyldt til randen med billeder, hvor der står ”Send efterskolerne tilbage”. Billeder deles som en opsang fra unge, der gerne vil tilbage på efterskole.

Som hundredevis af andre efterskoleelever mener Mille Bay Ladefoged, at det er ærgerligt at miste en stor del af sit uigenkaldelige efterskoleår. Men modsat sine medelever synes hun, at andres liv skal vægtes højere.

- Hvad der måske er et mistet efterskoleår for os, kan være et helt liv for andre, siger Mille Bay Ladefoged til TV2 ØSTJYLLAND.

Mille Bay Ladefoged fra Ørsted går i 10. klasse på Vestbirk musik- og sportsefterskole. Efterskolen sendte eleverne hjem på juleferie tilbage i december, og de har ikke været tilbage siden. 

Mange tusinder har i de seneste uger delt dette billede på Facebook, Instagram og Snapchat.
Mange tusinder har i de seneste uger delt dette billede på Facebook, Instagram og Snapchat.

Hele situationen har efterladt Mille Bay Ladefoged med en ambivalent følelse. Som efterskolelev forstår Mille Bay Ladefoged 100 procent sine medelever. Hun vil også gerne hjem til efterskolen. Men som en person, der selv har mistet sin far til en alvorlig sygdom, ser hun det også fra et andet perspektiv.

- Mange, der deler ”send efterskolerne tilbage” billedet, mener, at hvis vi elever bare bliver testet inden, vi ankommer på efterskolen, kan man sagtens forsvare, at vi kommer tilbage på efterskolen, siger Mille Bay Ladefoged. 

Men det synes Mille Bay Ladefoged, er en lidt naivtankegang. Hvis Mille Bay Ladefoged kom op på efterskolen nu, ville hun indgå i flere forskellige grupper. Hendes kontaktgruppe, hendes klasse, hendes køkkenhold, hendes primære gruppe. Plus det løse. Derudover kommer der løbende lærer op på skolen, som ikke kan isoleres på skolen som eleverne.

For at kompensere for det manglende sociale samvær laver Vestbirk musik- og sportsefterskole alternative tiltag som virtuel kagebagning, historieoplæsning, kahoot quizzer og mange flere. Alt sammen for at give efterskoleeleverne samvær om aftenen, hvor eleverne normalt ville have været sammen på skolen.

- Jeg værdsætter virkelig alt, hvad efterskolen gør af alternative tiltag. Og corona er jo ikke en 'forevig' ting, men noget vi må klare sammen bare lidt endnu, sige Mille Bay Ladefoged.

Selvom Mille Bay Ladefoged rigtig gerne vil tilbage på efterskolen og hendes venner, mener hun, at efterskoleelever ikke bør se nedlukningen som en kollektiv straf, men som en nødvendighed lige nu. 

2d2a249e-7f1c-4f48-ab8c-19b00de78032

Harald Nyborg advarer mod gamle affugtere, der kan bryde i brand

20210121-172854-L-1920x1280we

Den nye og mere skånsomme næsetest er ankommet - her kan du snart blive testet

20200423-152111-7-1920x1311we

play Endnu en solskinsdag forude - men snart venter køligere temperaturer

010321 Hestevelfærd 2 VTR 1930.00_00_54_16.Still001

play Regeringen vil lempe dyrevelfærdsloven: På grænsen til dyreplageri, mener dyrlæge

Skærmbillede 2021-03-02 kl. 06.02.51

Dysten er i gang - byer kæmper om de mest aktive borgere

20200513-145410-3-1920x1920we

play Borgmester indrømmer: - Beslutning om ekstra grødeskæring gik for stærkt