Ny butik vil sælge lokale østjyske varer

Marianne Andersen er blevet bestyrer på Landmads nye butik i Silkeborg

02:02

1 af 2

Et iværksætterprojekt, der hedder Landmad, åbner nu sin anden butik i Østjylland, nærmere bestemt i Silkeborg.

Her er lokale fødevarer i højsædet, og købmanden i den nye butik kommer fra et helt andet liv.

- Det er ikke et job, det er mit liv nu. Jeg har haft hele mit liv på et kontor, og jeg kender ikke noget til at stå i butik, men da jeg hørte om konceptet her, var jeg solgt, siger Marianne Andersen.

Bag projektet står stifter Louise Dolmer. For hende er det vildt at se, at hendes strøtanke pludselig er blevet konkret.

- Det er jo det vildeste kick, at den idé der blev født i mit hoved for fire-fem år siden, den nu er ved at blive rullet ud, siger Louise Dolmer, der er stifter af Landmad.dk.

Varerne er kun lokale, og det betyder også, at priserne er højere end i de gængse supermarkeder. Men derfor tror den nye bestyrer Marianne Andersen nu alligevel på succes.

- Det kan kun gå godt synes jeg. Bare den interesse folk har vist, mens vi har arbejdet med det har været rigtig stor, siger hun.

Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.