Minivådområder hitter - nu er flere på vej
Flere minivådområder, der opsamler kvælstof, er på vej på de østjyske marker. På landsplan har 308 landmænd fået støtte til at anlægge et af slagsen.
I år kan landmand Lars Nielsen fra Ørsted på Djursland dyrke sit korn med ekstra god samvittighed.
Han er nemlig én af de landmænd, der har fået tilskud til at lave en af sine marker om til et minivådområde.
- Jeg står med en god følelse, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Den østjyske landmand har fået knap en halv million kroner til at etablere sit minivådområde. Et beløb han får dækket via Landdistriktsprogrammet med EU-midler, der støtter projekter, som gavner vandmiljøet og skaber bedre natur.
I Lars Nielsens tilfælde forhindrer vådområdet årligt 400 kilo kvælstof i at løbe ud i Randers Fjord.
- Hvis man har et område, hvor vandet løber ud i fjordene eller større åer, så kom endelig i gang. Der skal mange minivådområder til, før det virkelig batter noget, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Hvad er et minivådområde?
Et minivådområde er et konstrueret vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor. Drænvandet føres igennem dybe bassiner og lavvandede beplantede zoner, som udgør en form for naturligt renseanlæg, hvor mikroorganismer reducerer kvælstofkoncentrationen i drænvandet, inden det ledes videre ud i vandmiljøet.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Flere vådområder på vej
Men den østjyske landmand er ikke alene. Der er nemlig flere minivådområder på vej til de østjyske marker.
På landsplan har 308 landmænd allerede fået støtte til at anlægge et vådområde – heriblandt 21 landmænd på Djursland.
- Det er godt, der endelig er kommet gang i det nu. Vi har fra landbruget efterlyst, at vi kunne komme i gang, og det har jo haltet lidt, siger formand, Djursland landboforening, Hans Gæmelke, til TV2 ØSTJYLLAND.
Den store interesse har medført, at der i 2019 blev afsat 60,6 millioner kroner ekstra til ordningen, så alle ansøgninger, der levede op til kriterierne, kunne få tilsagn.
I alt er der givet tilsagn for cirka 160 millioner kroner for 2019, og lykkes det at etablere alle minivådområderne, vil det reducere kvælstofudledningen med op til knap 140 ton per år.
- Det er en kæmpe samfundsindsats, lodsejerne bidrager med. Vi skal beskytte vores vandmiljø, og alle landmænd, der etablerer et minivådområde, er med til at holde kvælstof væk fra fjorde, vandløb og søer, siger fødevareminister Mogens Jensen (S).
Vi skal bruge penge
I 2020 er der afsat 120 millioner kroner til ordningen om minivådområder, og ansøgningsrunden lukkede den 28. august.
Ifølge Jørgen Eivind Olesen, der er leder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, er de mange penge givet godt ud.
- Vådområder er jo noget af det, vi har, der er mest effektiv, og vi er nødt til at bruge nogle penge på de her vådområder, hvis vi fortsat skal have korndyrkning på vores gode jord, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Han savner dog, at der kommer mere tempo på - for lige nu er der altså stadig fisk, der dør i fjordene rundt omkring.
- Det går alt for langsomt. Landmændene skal se at komme i gang med at få søgt om det her, og kommunerne har også en rolle i forhold til at være parat med godkendelserne. Vi skal have det skubbet ud over rampen, siger han.
Landmænd og lodsejere kan få dækket alle deres udgifter til vådområderne, og pengene kommer primært fra EU’s Landdistriktsprogram, der skal være med til at støtte udviklingen af landbruget og styrke miljøet.