Mand kørte frontalt ind i træ
Mistede herredømmet og røg i rabatten
2. mar 2013, kl. 13:29
Mere end 30 dage gammel
En 49-årig mandlig bilist kørte ad Grenaavej mod syd, da han pludseligt mistede herredømmet over bilen og kørte frontalt ind i et træ.
Ulykken skete i går, da manden kørte ad sydgående spor på Grenaavejen i Grenaa, her kørte han ud i rabatten i højre side af vejen og kørte frontalt ind i et større træ.
- Manden blev bragt til behandling på hospitalet. Vi har ingen informationer om, at han var i livsfare, men han blev bragt til observation natten over, fortæller Politikommissær Jes K. Frederiksen fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hvad årsagen er til, at den 49-årige mistede herredømmet over bilen er endnu uklart.