Livskloge damer vil have unge til at forstå de gamle retter

Syv livserfarne damer fra Djursland har udgivet en ny bog, hvor de øser ud af livets gode historier og ikke mindst opskrifter. De unge kaster sig over de gamle retter.

85-årige Irma Mogensen har sammen med seks andre livserfarne damer udgivet en bog om opskriften på et langt og godt liv samt de madopskrifter, der hører til.

Irma Mogensen håber, hun kan påvirke dem til at se kvaliteten i den mad, hun lavede, da hun var barn.

Irma Mogensen håber på at kunne lære de unge om gode råvarer og god mad
Irma Mogensen håber på at kunne lære de unge om gode råvarer og god mad Foto: TV2 ØSTJYLLAND

- Det de unge spiser, synes jeg ikke, er en føde, man kan leve af, siger Irma Mogensen og griner.

Bogen hedder Djurslands Kogebogen, og til glæde for Irma Mogensen har elever fra skolen Viden Djurs i Grenaa snøret forklæderne og grebet grydeskeen for at lave opskrifterne.

En af dem er Katrine Vilslev, som er elev på Viden Djurs.

Katrine Vilslev prøve gamle madopskrifter af i skoletiden
Katrine Vilslev prøve gamle madopskrifter af i skoletiden Foto: TV2 ØSTJYLLAND

- Der er nok ikke så mange, der spiser gule ærter i dag. Det er meget spændende at prøve noget nyt, men det er ikke lige noget, jeg vil hjem og lave, siger Katrine Vilslev, mens hun griner.

Det mener Irma Mogensen, der er en helt naturlig grund til.

VIDEO: Se indslaget om oldemors kødgryder her

- De unge mennesker har ikke fået den slags mad som barn. Det man ikke får som barn, kan man heller ikke lide som voksen, siger Irma Mogensen.

Gule ærter bliver ikke Katrine Vilselvs hofret, men hun og eleverne blev alligevel imponeret over en af opskrifterne, fortæller deres underviser Gitte Plesner.

Gitte Plesner lærer sine elver, hvordan deres oldemor lavede mad fra Irma Morgensens kogebog, Djurslands Kogebogen
Gitte Plesner lærer sine elver, hvordan deres oldemor lavede mad fra Irma Morgensens kogebog, Djurslands Kogebogen Foto: TV2 ØSTJYLLAND

- Vi havde en opskrift, der hedder fattigmandsmarcipan, og den var rigtig mange imponeret over, fordi man rent faktisk brugte kogte kartofler til at lave marcipan af i krigens tid, Gitte Plesner.

En helt ny madverden har åbnet sig for eleverne - måske gule ærter har haft sin tid, men Irma Mogensen er sikker på nogle typer opskrifter aldrig dør ud.

- Det gamle kagebord fornægter sig aldrig, fordi det er gode råvarer, man bruger, det er meget sjovt, hvis det er sådan, man kan være med til at hjælpe dem den vej, siger Irma Mogensen.

Der er blevet taget billeder af den mad, som de unge lavede, og de er blevet brugt som illustrationer i bogen til opskrifterne.

Opskriften på brunkager var særlig populær blandt de unge på Viden Djurs
Opskriften på brunkager var særlig populær blandt de unge på Viden Djurs Foto: TV2 ØSTJYLLAND
Thomas Bloch Ravn - Museumsdirektør i Den Gamle By

play25 år som museumsdirektør: - Den Gamle By er de umulige projekters museum

Videokonsultation

Videokonsultation med lægen har gjort sit indtog under corona

fartkontrol

Fra i dag: Færdselsindsats mod alle

Skærmbillede 2021-01-24 kl. 20.49.53

playMaria venter sit første barn - men får ingen fødselsforberedelse

Per Zeidler

Ekspolitiker tiltalt i ny sag om rufferi: Tjener stadig på gangbangs

Dresslab

play SoMe-shopping vinder frem: - Det allerbedste er, at jeg har en kommunikation med mine faste kunder