Kommune i kovending: Fra kæmpe krise til millioner på kistebunden
Lukkede skoler, huller i vejen og mindre rengøring hos de ældre. Det var realiteten i Norddjurs Kommune for få år siden, men nu har piben fået en anden lyd.
Der var noget galt i Norddjurs. Økonomien, den var helt ad helvede til.
Hvis John Mogensen stadig levede, havde han måske indspillet sin ikoniske landeplage med nye vers. Vers om økonomisk kaos på Djursland.
Læs også
Der var krise i Norddjurs Kommune. Altså i 2018, hvor der var nødbremser, vikarstop, besparelser og demonstrationer og vrede borgere. I dag er billedet (måske) et helt andet.
Men hvad helvede var galt? For at blive i John Mogensens sprogunivers.
26. juni 2018 siger borgmester Jan Petersen til Jyllands Posten:
- Du taler med en borgmester, som sidder i en kommune, hvor indtægterne hos borgerne ikke stiger, og der er foregået en fejlbudgettering med dramatiske virkninger. Jeg har kun dårlige valgmuligheder i øjeblikket.
Natten efter brænder det på rådhuset, hvor der er flammer ud ad et vindue på 1. sal.
Rygtet går på, at branden er startet i økonomiafdelingen. Det er næsten for symbolsk til at være sandt, men folk på gaden i Grenaa kæder det hele indirekte sammen.
- Vi er uheldige nok herude i Norddjurs i forvejen, siger en borger til TV2 ØSTJYLLAND.
Professor: Politikerne reagerede for sent
Per Nikolaj Bukh har løbende fulgt med i Norddjurs' økonomi. Han er professor i økonomisk forvaltning fra Aalborg Universitet.
Dengang kaldte han det uhørt, at en kommune så kort inde i året var nødt til at genåbne budgettet og akut indføre besparelser.
- Det var en hård opbremsning, og den var man nødt til at lave, fordi man gjorde det for sent, siger han i dag.
Han mener grundlæggende, at lokalpolitikerne burde have set skriften på væggen og reageret tidligere, så de havde undgået så stor en sparerunde.
- Da Norddjurs var nødt til at genåbne budgettet, så er det klart, at den information, som gør det nødvendigt, har man haft på det tidspunkt, hvor man lagde budgettet, siger han og fortsætter:
- Der var behov for besparelser, der var problemer med at likviditeten var faldende, og det fik politikerne ikke reageret på.
Altså dengang. For i dag mener han, at kommunen er på den anden side af krisen. Mere om det senere.
Borgmester: - Vi havde ikke set det komme
For Norddjurs' borgmester og de fleste af hans kollegaer i rådhussalen mener ikke, at de kunne have forudset krisen.
Ja, de vidste godt, at skolevæsenet var dyrt, men det var særligt nogle fejlberegninger af, hvad det kostede at udbetale førtidspension, som overraskede dem.
- Budgettet for 2018, som vi måtte genåbne, indeholdt nogle deciderede fejl, som vi ikke kendte til, fastholder borgmester Jan Petersen (S).
Faktisk bestilte kommunen KL's analyseafdeling til at granske spørgsmålet om, hvordan det kunne gå så galt.
Konklusionen var flertydig. Mest kritisk var det, at der igennem årene på arbejdsmarkedsområdet ikke var udvist tilstrækkelig ansvarsfølelse, at der var mangel på samarbejde mellem økonomiafdelingen og fagområdet, og der manglede opmærksomhed på politiske prioriteringer.
Læs også
I kølvandet fyrede kommunen chefer for millioner.
Vi gik tik stålet
Da det gik op for en samlet kommunalbestyrelse, at den var helt gal, indførte de ansættelsesstop, stop for brug af vikarer og udskød en række investeringer i bygninger.
Den beslutning stod alle lokalpolitikerne bag i juni.
Derfra røg sammenholdet. Da der senere på året skulle vedtages et budget for fremtiden, stod borgmesterpartiet tilbage sammen med Venstre og DF. Resten af partierne havde forladt forhandlingslokalet.
2019-budgettet bød på i alt 51 millioner kroners besparelser på velfærdsdriften. Samtidig var der forsvindende få penge til anlæg.
Eksempelvis var der kun sat tre millioner kroner af til nyt asfalt. Og vejnettet er ellers stort i Norddjurs Kommune.
Venstre gik sågar med til en massiv skattestigning fra 25,6 procent til 26,7 procent.
- Det gjorde vi kun, fordi det var så elendigt, og det blev skrevet ind, at det var midlertidigt, og at skatten skulle sænkes, så snart det var muligt, siger Kasper Bjerregaard fra Venstre.
Top 11 over skat
Der er 11 kommuner i Danmark, som har den højeste kommuneskat herhjemme på 26,3 procent i år.
Det er: Brønderslev, Haderslev, Langeland, Lolland, Læsø, Norddjurs, Nyborg, Odsherred, Sorø, Svendborg og Vesthimmerland kommuner.
Kommunen med den laveste kommuneskat er Frederiksberg Kommune på 22,8 procent.
Kilde: Bolig- og Indenrigsministeriet.
Sidste år blev skatten sænket til 26,3 procent. Der er ansøgt om at sænke skatten yderligere næste år.
Mere asfalt, men stadig velfærdshuller
Hullerne på kommunevejene er ved at blive fyldt.
- Jeg kører meget rundt i kommunen, og jeg ser mere nyt asfalt, end jeg har gjort de foregående år, siger borgmester Jan Petersen (S).
I 2019 var der kun tre millioner til asfalt. Sidste år seks millioner og i år hele 12 millioner kroner.
Men der er andre områder, som stadig halter efter, hvis man spørger borgere og interesseorganisationer.
- De ældre blev hårdest ramt dengang, og selvom der er tilført penge løbende, så dækker det stadig ikke de massive besparelser, siger Ingeborg Kyed Pedersen, mangeårig formand for Norddjurs' ældreråd.
Læs også
Som eksempel nævner hun, at ældre fik nedsat rengøring til hver tredje uge i stedet for hver anden uge. Den besparelse er rullet tilbage, og støvsugeren skulle være mere flittig fra 1. januar i år.
- Men det er reelt først nu i disse uger, at de ældre får gjort mere rent igen. Vi har været alt for hårdt ramt, siger hun og retter øjnene mod kommunens nu store kassebeholdning:
- Selvfølgelig skal ældre igen prioriteres.
Læs også
Samme holdning fastholder kommunens formand for handicaprådet, Peter Hjulmand, jævnligt.
I 2019 skar politikerne 10 procent i normeringen på bostedet for folk med psykisk og fysisk handikap. Det hul er stadig ikke helt lukket, fastholder Peter Hjulmand.
Skolerne er en hel historie for sig i Norddjurs. Siden sidste valg er Mølleskolen og Ørum Skole helt lukket, mens Glesborg Skole igen har fået en overbygning.
Øvelsen skulle frigive 28 millioner kroner, men det er ikke gået som planlagt.
I kommunens øvrige skoler er der stadig ønsker om mere forberedelse til lærerne og flere timer med to lærere.
Her går det godt
Virkede kuren så? Lykkedes det at bremse hårdt op og stoppe krisen?
Det korte svar fra professoren i økonomistyring er 'ja'.
- Jeg mener ikke, Norddjurs Kommune er i en økonomisk krise i øjeblikket. Man har lavet en økonomisk genopretning så godt, man har formået, siger Per Nikolaj Bukh.
Konkret er den såkaldte gennemsnitlige kassebeholdning vokset og vokset - en buffer til mere velfærd, byggeri eller uforudsete udgifter.
- Fuldkommen ligesom i en privatøkonomi, hvor ferien kan blive lidt dyrere, eller køleskabet kan gå i stykke, siger Per Nikolaj Bukh.
Norddjurs Kommunes mål er gennemsnitligt at have 175 millioner kroner som en sikring. Aktuelt er tallet hele 404 millioner kroner - altså over dobbelt så højt som målet.
Det er med den store kistebund, at samtlige 27 lokalpolitikere har lavet en skitse for næste års budget. Der er i alt forbedringer på 26 millioner kroner.
Blandt andet 3,5 millioner kroner til ældreområdet og 3,5 millioner kroner til socialområdet.
- Vi kommer også til at føre penge til skoleområde og droppe nogle besparelser på specialområdet, og vi er der, hvor vi tager et ryk nu, siger Jan Petersen og uddyber:
- Vi tager det stille og roligt, og fordi det tilfældigvis er valgår, så skal vi ikke ud i overbud. Den sunde økonomi skal vi bruge klogt.
Men borgere og ansatte i kommunen er klar. Klar til at få åbnet mere op for pengepungen, nu hvor versene om krise og elendig økonomi er sunget, og der er nye toner på vej i Norddjurs.
Det er det valg, som lokalpolitikerne står over for i disse uger.