Konger, dronninger, store borge og royale slotte er nok ikke det første, man tænker på, når man taler om Anholt. Men en af de gamle myter på øen fortæller faktisk om en fæstning, der engang lå på øen, nærmere bestemt ved området omkring Sønderbjerg.
- Det, der er med området nu, er, at det er helt tilvokset. Det er ikke lige umiddelbart til, at der skulle ligge en borg herude, siger Casper Clemmensen.
Historien gik ifølge de gamle anholtere på, at det i 1960’erne, før området ved Sønderbjerg blev så tilvokset, som det er nu, var muligt at se ruinerne af en eller anden form for fæstning, der lå i området, når man fløj over øen.
Præcis hvilken slags fæstning, der har været tale om, vides ikke. Men at der har været noget på øen, er nok ikke usandsynligt. Casper Clemmensen gik på jagt i en jordebog tilhørende Valdemar Sejr, som var konge i Danmark fra 1202 til 1241.
![]()
Anholts gamle navn, Anund, står nævnt i Valdemar Sejrs Jordebog.
I den bog bliver navnet Anund nævnt sammen med ordet hus. Anund er Anholts gamle navn, som stammer helt tilbage fra vikingetiden. På det tidspunkt i middelalderen var et hus et stort sted, og højst sandsynligt også et befæstet sted.
Området omkring ruinerne var så ufremkommeligt for detektorførerne, at de ikke kunne undersøge det. Men flere af folkene sporede rester af, hvad der kunne have været palisadeværk, som løb langs en menneskabt grøft.
En forsvunden skat
Myten om Kong Valdemars fæstning er ikke det eneste gamle mysterium, som Anholts historie byder på. En af de nok mest spændende og dramatiske fortællinger fra øens historie omhandler pirater og en skjult skat.
Denne historie tager sit udspring i året 1672, hvor øen midt i Kattegat blev angrebet af en stor svensk piratflåde. Piraterne var på jagt efter anholternes værdier.
De lokale havde dog en plan. Den gik ud på at give alle værdierne til øens præst, Hr. Jacob, og han skulle så begrave dem et sted, som kun han kendte til.
De svenske pirater vidste, hvad anholterne havde gjort, og derfor tog de præsten til fange.
- Nu var det sådan, at Hr. Jacob var en stædig mand. Derfor nægtede han simpelthen at fortælle, hvor han havde gravet skatten ned. Det ville piraterne ikke finde sig i, og derfor begyndte de simpelthen at torturere Hr. Jacob på grusomste vis, fortæller Casper Clemmensen.
Hr. Jacob holdt fast, og hemmeligheden om skatten tog han med sig i døden. Derfor er mysteriet om Hr. Jacobs skat den dag i dag stadig ikke løst.
Casper Clemmensen har dog en teori. På Anholdt er der nemlig et sted, der hedder Avlsskiftet.
- Nu ved jeg faktisk fra de gamle anholtere, at her på Avlsskiftet, stod der en æblelund, og det gamle ord for æble er abild. Derfor er jeg helt sikker på, at hvis vi skal finde Hr. Jacobs gamle skat, så er det her, siger Casper Clemmensen.
Det skulle dog vise sig ikke sådan lige til for Casper Clemmensen og metaldetektorførerne at finde den gamle skat.
- Ved Abildskiftet kom vi til kort, da metaldetektorerne kun måler 30 centimeter ned i jorden, og der er brug for mindst at kunne se et par meter ned, før det giver mening. Så øens sunkne piratskatte hviler stadig trygt i Abildskiftet, fortæller Casper Clemmensen.
