Inge-Lis kan ikke tåle Wi-Fi: - Jeg får kvalme og hjertebanken

Inge-Lis er flyttet på landet, fordi hun ikke kan tåle stråling fra mobiltelefoner. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der dog ikke nogen forskningsmæssig sammenhæng mellem mobilstråling og symptomer

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Inge-Lis Marchants bor nu cirka to kilometer fra den nærmeste mobilmast. Det er hun glad for.

Der er ingen trådløs router, og mobiltelefonen er erstattet af to fastnettelefoner. Én i køkkenet og én i stuen.

I 72-årige Inge-Lis Marchants hjem, omkring seks kilometer uden for Grenaa, er alting kablet. Hun kan nemlig ikke tåle stråling fra mobiltelefoner, Wi-Fi og andet trådløst udstyr.

- Hvis jeg bliver udsat for stråling, får jeg kvalme, hjertebanken, kriller på armene og ondt i ørerne. Det bliver kun værre og værre, hvis jeg ikke kommer ud af strålingen, siger Inge-Lis Marchant til TV2 ØSTJYLLAND.

Det bliver kun værre og værre, hvis jeg ikke kommer ud af strålingen. 
Inge-Lis Marchant, el-overfølsom

Hun har siden 2008 været ramt af miljølidelsen Elektro Hyper Sensitivitet, forkortet EHS.

- Jeg var dårlig i to-tre måneder, inden jeg fandt ud af, hvor kilden kom fra. Det var en bekendt, der spurgte, om jeg havde kigget på mastedatabasen, og ganske rigtigt var der to 3G-mobilmaster omkring 375 meter fra vores hus, siger hun.

VIDEO: Inge-Lis kan ikke tåle stråler fra WiFi og mobilmaster.

Strålingen fra mobilmasterne påvirkede Inge-Lis i så høj grad, at hun i flere uger flygtede ud i et sommerhus længere væk fra mobilmaster- og telefoner. Det betød dog samtidig, at hun blev afskærmet fra omverdenen, fordi hun ikke længere kunne være online.

- Da jeg hverken kunne bruge fastnettelefon eller internet, følte jeg mig meget alene, siger hun.

Til sidst blev livet for uudholdeligt, og sammen med sin mand - som ikke er el-overfølsom - tog hun en stor beslutning og flyttede på landet, hvor parret nu bor cirka to kilometer fra den nærmeste mobilmast.

Måleapparater og sølvtøj

Selvom Inge-Lis nu har et hus med marker til alle sider, er EHS'en stadig en stor del af hendes hverdag.

- Jeg har altid mine måleapparater med, når jeg er ude, så jeg kan se, hvor der er sikkert at være. Apparaterne kan måle højfrekvent stråling - altså alt der er trådløst, siger Inge-Lis Marchant.

Udover det uundværlige måleapparat har Inge-Lis også en bestemt form for tøj, som kan sikre hende mod strålingen og den efterfølgende utilpashed i form af kvalme, svimmelhed, træthed og rysten i kroppen.

- Når jeg skal ind til byen eller på golfbanen tager jeg tøj på, som skærmer mod den højfrekvente stråling, siger hun og viser det sølvgrå tøj frem.

Inge-Lis har en specialfremstillet dragt og et net til at tage over hovedet. Tøjet indeholder fem procent sølv og skærmer mod stråling. Hun plejer at tage det på under sit normale tøj for ikke at vække for meget opsigt.

Inge-Lis er klar over, at tøjet kan virke mærkeligt for folk, som ikke kender hende, men det tager hun ikke så tungt.

- Jeg har valgt ikke at spekulere på, hvad folk tænker om mig. Det fylder for meget, så jeg har valgt for lang tid siden at sige, at det må de sgu selv om. Folk må tro om mig hvad de vil, men det er sådan jeg lever mit liv, siger hun.

Jeg ved, det er strålingen, der gør mig dårlig, for når jeg er væk fra strålingen, så får jeg det bedre.
Inge-Lis Marchant, el-overfølsom

I nogle tilfælde stiller folk også tvivl ved, om det virkelig er strålingen, der gør hende syg, eller om det blot er noget, hun bilder sig ind. Hun er dog sikker i sin sag.

- Jeg ved, det er strålingen, der gør mig dårlig, for når jeg er væk fra strålingen, så får jeg det bedre. Og væk, det findes stadig i Danmark, siger hun.

EHS-forening får flere medlemmer

Inge-Lise fra Grenaa er ikke den eneste, der er overfølsom over for mobilsignaler. EHS Foreningen oplever for tiden stigende medlemstal og får mange henvendelser fra folk, der føler sig syge af elektronikken.

- Vi har fået en meget stor medlemstilgang - især i løbet af det seneste halve år. Da jeg blev formand for to år siden kom der et til to nye medlemmer om måneden, og nu kommer der et til to om dagen, siger Christina Funch Mellgren, der er formand i foreningen.

Hun fortæller, at foreningens rådgivere får omkring 2000 henvendelser om året.

Vi har fået en meget stor medlemstilgang.
Christina Funch Mellgren, formand, EHS Foreningen

EHS er ikke defineret af WHO som en selvstændig klinisk diagnose - altså som en sygdom - men som en række symptomer, der kan have rod i mange forskellige ting. I Danmark er EHS heller ikke anerkendt, så folk der føler, at de ikke kan tåle stråling, bliver typisk sendt mod psykiatrien.

- Hvis sundhedsstyrelsen og kommunerne ville åbne op for, at vi kunne få noget hjælp, ville folk kunne få gjort noget ved deres livssituation. Man kalder EHS for en funktionel lidelse, men det er det ikke, fordi vi ved, hvorfor vi bliver syge, siger Christina Funch Mellgren.

Foreningen arbejder for at få lidelsen anerkendt i højere grad, og samtidig har de stillet et borgerforslag, som skal sikre "indførelse af helbredssikre grænseværdier for stråling fra mobilmaster, mobiltelefoner, trådløst netværk og anden trådløs teknologi". Forslaget har i skrivende stund omkring 1100 underskrifter.

3 kategorier af EHS

Ikke alle EHS personer er elektrosensitive i samme grad. Det varierer fra person til person, og som elektrosensitiv kan man have ”gode” eller ”dårlige” perioder.

Man kan groft sagt opdele elektrosensitive personer i 3 kategorier.
 

  1. De let til moderat elektrosensitive
    Der har en nogenlunde almindelig hverdag og arbejde, og i de fleste tilfælde også anvender de elektroniske medier.
     
  2. De moderat til svært elektrosensitive
    Der er nødsagede til at foretage mange justeringer og tiltag for at få en hverdag til at fungere – hvoraf flertallet fortsat kan anvende elektroniske medier, men i mere begrænset omfang.
     
  3. De ekstremt elektrosensitive
    Der er meget syge, uarbejdsdygtige, hjælpeløse i daglige gøremål, hjemløse m.v. og helt ude af stand til at opholde sig i nærheden af elektriske artikler - og naturligvis ikke er stand til at benytte elektroniske medier.

Kilde: EHS Foreningen

Savner mere forskning på området

EHS-foreningen har ikke som utopi at afskaffe alle mobilmaster og mobiltelefoner, men mener i stedet, at der bør være meget mere forskning på området. Christina Funch Mellgren mener nemlig ikke, at nok forskning viser, at mobilerne er sikre.

- Vores borgerforslag går faktisk ud på, at staten skal afsætte ressourcer til et uvildigt forskningsprojekt. Lige nu er der ingen, der sætter sig ind i, hvordan strålingen for eksempel påvirker børns helbred, siger Christina Funch Mellgren.

Inge-Lis har altid et af sine måleapparater med sig. 

Hos Kræftens Bekæmpelse arbejder de også med konsekvenserne af stråling, men her mener de, at forskningen er fyldestgørende.

- Vi har ikke kunne vise, at der er nogle alvorlige konsekvenser ved at have en mobiltelefon. Vi har ikke kunne finde noget, der indikerer alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, siger Christoffer Johansen, der er forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse.

Han har samtidig en forklaring på, at der fra dansk side ikke bliver forsket mere i området.

- Forskningen er typisk drevet af fondsbevillinger, og det er ikke sådan noget man lige får. Det er svært at få midler, når de studier, man laver, bliver ved med at vise, at der ikke er nogen sammenhæng.

Sundhedsstyrelsen: Brug bare mobilen

Sundhedsstyrelsens Strålebeskyttelsesenhed (SIS) afviser også, at stråling fra mobiltelefoner- og maste udgør en risiko for mennesker.

- Med den viden vi har i dag på det her område, er der ikke noget der viser, at der er risiko for befolkningen i forhold til mobiltelefoner og mobilmaster. Der er ingen grund til bekymring, med den viden vi har i dag, siger Mette Øhlenschlæger, der er enhedschef for Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen. Hun fortsætter:

Der er ingen grund til bekymring, med den viden vi har i dag.
Mette Øhlenschlæger, enhedschef, Sundhedsstyrelsen

- I de anbefalinger vi har stillet til rådighed for befolkningen på vores hjemmeside, ligger vi tæt op ad lande, vi normalt sammenligner os med; de øvrige nordiske lande, Holland, Belgien og så videre.

Samtidig mener hun dog, at man bør forske videre i mobilstrålingens konsekvenser.

- Man kan altid blive klogere, og man skal fortsat forske i stråling fra mobiltelefoner. Det er et forholdsvis nyt område, og der kommer stadig nye teknologiske udviklinger på området, siger hun.

På trods af, at det ikke er påvist, at mobilstråling er farligt, anbefaler Sundhedsstyrelsen, ud fra et forsigtighedsprincip, en række forholdsregler.

Sundhedsstyrelsen forsigtighedsprincipper

  • Brug headset eller håndfri funktion med øresnegl ved samtale, eller brug højtalerfunktionen
     
  • Brug så vidt muligt SMS i stedet for samtale
     
  • Begræns varigheden af samtaler
     
  • Sov ikke med telefonen tæt ved hovedet
     
  • Begræns samtaler under dårlige sende/modtageforhold (kan ses på displayet) og i transportmidler
     
  • Dæk ikke telefonen til med sølvpapir, anti-strålingscovers eller lignende
     
  • Sammenlign telefoners SAR-værdi. Lavere SAR-værdi medfører lavere eksponering
     
Kilde: Sundhedsstyrelsen 

Vigtigt at tage hånd om sygdom

Selvom forskningen, ifølge Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, ikke viser en sammenhæng mellem symptomer, sygdom og mobilstråling, mener begge parter, at man bør tage folk med EHS, som Inge-Lis og Christina Funch Mellgren, alvorligt.

- De her folk føler sig jo syge, og det er man selvfølgelig nødt til at tage alvorligt, siger Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse.

De her folk føler sig jo syge, og det er man selvfølgelig nødt til at tage alvorligt.
Christoffer Johansen, forskningsleder, Kræftens Bekæmpelse

- Sundhedsstyrelsen anerkender fuldt ud, at de her mennesker er syge og alvorligt syge, men vi må holde fast i, at forskningen ikke har påvist en sammenhæng mellem symptomerne og udsættelse for Wi-Fi eller mobilsignal, siger Mette Øhlenschlæger fra Sundhedsstyrelsen.

De argumenter preller dog af på Christina Funch Mellgren fra EHS-foreningen.

- Danmark vil gerne se sig selv som et foregangsland, og nu vi er teknologisk førende kan vi ligeså godt være det på en fornuftig og sikker måde, siger hun og fortsætter:

- Der er et eller andet galt, fordi folk bliver jo syge af det her, så der er noget, der ikke hænger sammen.

Ingelis har en bøn inden 5G rammer

Tilbage i det strålingsfrie hus på Djursland er Inge-Lis Marchant frustreret. Hun mener, at myndighederne ikke tager problemet seriøst.

- Sundhedsstyrelsen har jeg ikke meget tilovers for. Det tog også 40 år, før man fandt ud af, at tobak var farligt, siger hun.

Det tog også 40 år, før man fandt ud af, at tobak var farligt. 
Inge-Lis Marchant, el-overfølsom

Hun tror ikke på, at man helt kan stoppe udviklingen, men mener alligevel, at man kan gøre noget for folk med EHS.

- Vi ved godt, at vi ikke kan stoppe det, men lad os få nogle pletter på jorden, hvor der er fredeligt og strålingsfrit.

Sådan et sted er der i West Virginia i USA. Her ligger Green Bank, som er et stort område, hvor mobil, Wi-Fi og andet stråling er helt bandlyst. Og sådan et område kan være en mulighed for den 72-årige kvinde, når det nye internet kommer til landet.

- Når 5G kommer, må jeg simpelthen flytte til udlandet. Jeg vil sgu gerne blive boende herude, men hvis 5G kommer ud til alle, som regeringen siger, er der ikke længere noget sted at være, siger Inge-Lis.

Først og fremmest vil hun dog gerne have, at folk med EHS bliver anerkendt i sundhedssystemet.

- Jeg vil gerne have at de accepterer, at det er på linje med andre kroniske sygdomme, som fx diabetes. Først når man kan acceptere det, kan man gøre noget, siger Inge-Lis Marchant.

I Greenbank i USA er stråling fra mobiler bandlyst. Et paradis for el-overfølsomme, mener Inge-Lis Marchant. Foto: Andrew Caballero - Ritzau Scanpix

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google