Indbrud: Politiet jagter fiskegrej-tyve
Brød ind i et lager i Allingåbro på Djursland
18. sep 2015, kl. 23:27
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi leder efter en eller flere ukendte gerningsmænd, som har stjålet fiskegrej fra et lager på det nordlige Djursland.
Ifølge politiet er tyvene i løbet af ugen brudt ind på en adresse på Hovedvejen i Allingåbro.
Gerningsmændene kom ind i bygningen ved at bryde et vindue op. Derefter stjal de flere fiskestænger samt diverse fiskeriudstyr.
Indbruddet er blevet begået i perioden mellem lørdag og torsdag tidligere i denne uge. Tyveriet blev anmeldt til politiet sent torsdag eftermiddag.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.