Grenaas tangchips tager madfestival med storm
En alternativ type chips bliver langet over disken på Food Festival i Aarhus
Chips fra Grenaa hitter i disse dage til Nordens største madbegivenhed, som finder sted ved Tangkrogen i Aarhus.
- Det har vildt, helt vildt, siger Heine Max Olesen, direktør i Seaman Chips.
Læs også
Og det er ikke nogle helt almindelige chips.
Det er tangchips.
Du læste rigtigt. Tangchips.
- I hver pose er der minimum 80 gram ferskhøstet blæretang. I to af varianterne er der tilført en lille smule spirulina. Næsten halvdelen af det består af alger, siger Heine Max Olesen.
Paprika og Hummer
Og de gæster, TV2 ØSTJYLLAND mødte til Food Festival på Tangkrogen, kunne godt lide den alternative chips.
- Jeg kunne bedst li’ dem med paprika og hummer, siger Vigga Smedegaard Fisker.
Læs også
- De smager selvfølgelig af salt. Jeg vil sige, at den her med blæksprutte har sådan en lidt... Ikke en fiskesmag, men en havagtig, siger Karen Thomsen.
Kan du li’ det?
- Ja, bestemt, ellers ville jeg vel ikke købe det.
Virksomheden Seaman Chips har kun solgt deres snacks i en måneds tid.
Men de forventer, at der er et stort marked for deres tangchips.
- Vi kommer med en sundere udgave af noget, som folk virkelig craver efter, siger Heine Max Olesen.
Food Festival varer til og med i morgen, søndag.