Giv din stemme: Det skal sælungen hedde

Den seneste uge har østjyderne kunnet indsende forslag til, hvad den lille nye hunsæl i Kattegatcentret skal hedde. Nu kan du stemme på dit favoritnavn

Sæl-Fie, Juliet, Sally, Mulle, Sælfine, Chili, Selfie, Puisi. Forslagene er mange og mere end 600 østjyder har deltaget i konkurrencen om, hvad den lille nye hunsæl i Kattegatcenteret skal hedde.

Navneforslagene er strømmet ind den seneste uge og nu har et panel udvalgt tre navne, som du kan være med til at vælge imellem. 

- Vi har fået over 600 navneforslag til vores lille sælunge, og mange har været utroligt kreative og gjort sig meget umage, fortæller Karsten Bjerrum Nielsen, der er leder af udstilling og formidling i Kattegatcentret.

- Der er for eksempel nogen, der har været inde og se, hvor stor månen var den nat, da hun blev født, og der er hele familier, der er kommet med hver deres bud, da de ikke kunne blive enige.

Video: Sælungen blev født den 23. juli og den 14. august kom det frem, at den er en hun. Sælungen skal derfor videre til en anden dyrepark, når den bliver voksen. 

Sjove navne

Brugerne har også haft humoren med sig, når de har sendt forslag ind, fortæller centerlederen. 

- Der er også kommet mange sjove forslag. Som ham, der ville opkalde sælungen efter Heidi Klum, da hun også engang var vild med ”Seal” – og hende, der ville opkalde den efter Celine Dion med udtalen Sæline Dion, griner Karsten Bjerrum Nielsen. 

- Men vi er efter lang tids votering kommet frem til tre rigtig gode bud på et passende navn til vores lille sælunge. Og det er tre utroligt gode forslag, så jeg er meget glad for, at det ikke er op til os, at tage den endelige beslutning.

De tre finalenavne

Brugerne bestemmer

For det er nemlig hverken Kattegatcentret eller TV2 ØSTJYLLAND som er herre over, hvilket af de tre finalenavne, den lille hunsæl kommer til at bære. 

Det er helt og aldeles op til dig og de øvrige brugere. Frem til den 27. august har I nemlig mulighed for at give jeres stemme på et af de tre finalenavne. Den eller de personer, som har foreslået vindernavnet vinder et årskort til Kattegatcentret og en sælunge-bamse.

Afgiv din stemme her nedenfor. Husk at trykke 'indsend stemme' til sidst.