FC Djursland scorer profil
Iddi Alkhag skal være spillende assistenttræner
Den 33-årige angriber Iddi Alkhag, der tidligere har spillet for blandt andet Silkeborg IF, tiltræder nu holdet i FC Djursland, hvor han bliver spillende assistenttræner.
Det oplyser FC Djursland i en pressemeddelelse.
Ifølge FC Djurslands direktør, Karsten Eland, er det et scoop, at Iddi Alkhag fra og med forårssæsonen trækker i hajernes rød-sorte trøje.
- Der er ingen tvivl om, at Iddi kommer til at gøre en forskel på banen. Og jeg er ligeså sikker på, at han som menneske vil gøre en forskel i truppen. Han er en super fin fyr, og med sin personlighed og erfaring kan han hjælpe sine unge holdkammerater på vej og løfte noget af presset fra deres skuldre, når vi i foråret skal sikre billetten til en sæson mere i danmarksserien, siger Karsten Eland.
Og spilleren er også glad for sin nye kontrakt, hvor han ser frem til at spille fodbold og lære fra sig.
Aftalen med den nye spiller løber frem til den 31. december 2012.