Farvel til 15 lærere

Folkeskolereformen får skylden for lærerflugt

03:17

1 af 2

Lærerne på Auning Skole på Djursland har sendt et nødråb til de lokale politikere, efter at 15 elever i løbet af det seneste halve år har forladt skolen.

Lærerne mener, at det er den stærkt omdiskuterede folkeskolereform, der er årsag til, at flertallet af de 15 kollegaer er stoppet.

Ifølge tillidsrepræsentant Anita Gammelgaard Pedersen kræver skolen, at lærerne er til stede på Auning Skole 39,25 timer pr. uge.

Det er fire-fem timer mere om ugen end eksempelvis lærerne i Aarhus Kommune, hvorfra en del af lærerne i Auning i øvrigt pendler. På grund af de flere ugentlige arbejdstimer på skolen har en del af lærerne svært ved at få familielivet til at hænge sammen.

Skoleleder Lars Sørensen på Auning Skole erkender, at folkeskolereformen har givet problemer for en del af lærerstaben.

Se: Har ikke nok forberedelsestid

- Vi har haft nogle lærere, der med tårer i øjnene er kommet og sagt, at de desværre er nødt til at sige deres stilling op og søge et job tættere på deres bopæl. Vi har måttet sige farvel til nogle gode og engagerede medarbejdere, som qua nye arbejdstider har haft svært ved at få det til at hænge sammen, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Formanden for skolebestyrelsen på Auning Skole, Tom Rasmussen, er ked af de mange opsigelser. Han håber, at tilstandene på et tidspunkt bliver mere normale.

- Vi råber vagt i gevær. Fra skolebestyrelsen side har vi helt klart udtrykt, at vi gerne vil have stabilitet i lærergruppen, siger han.

Se mere om lærerflugten fra Auning Skole i tv-indslaget øverst i artiklen.