Enestående fund hædret med plads på særlig liste
Landets museer og Slots- og Kulturstyrelsen præsenterede i dag en top 10 over de mest spektakulære, arkæologiske fund i 2021. Ét af dem er fundet i Østjylland.
Dyr og mennesker har betrådt denne jord i mange tusinde år.
Men for mange kan det være svært at forholde sig til fortiden - og ikke mindst forstå den. I år har Museum Østjylland på Djursland bidraget til, at vi er blevet klogere på vores egen og hestes historie.
De har fundet en heste-ofringsplads, der giver en masse ny viden om vilde heste. En indsigt, der i sidste ende kan kvalificere hele rewilding-debatten - men mere om det senere...
Fundet har nu givet dem en plads på Slots- og Kulturstyrelsens top 10 liste over de allermest spektakulære, arkæologiske fund, som er dukket frem af den danske muld i 2021.
- Det er fantastisk, og jeg er rigtig glad for det. Det er et enestående fund, som kom som en stor overraskelse. Det er simpelthen noget, vi aldrig har set før i hele Skandinavien, siger forskningsleder for Museum Østjylland, Lutz Klassen, til TV2 ØSTJYLLAND.
For at komme i betragtning til top 10 er det en betingelse, at fundet er fremkommet ved en arkæologisk udgravning eller på baggrund af nye, videnskabelige resultater fra det forgangne år. Der skal også være tale om et fund, der tilfører betydelig, ny viden til arkæologien og danmarkshistorien.
Fundet, som museet nu har modtaget særlig anerkendelse for, er en heste-kultplads fra Stenalderen i Ginnerup på Norddjurs. Det har været en samlingsplads, hvor man har udført rituelle handlinger på vilde heste.
Top 10 i ikke-prioriteret rækkefølge:
• Arkæologer finder hesteofringsplads på Norddjurs (Museum Østjylland).
• Fund af romersk fangelænke ved Fæsted vidner om slavehandel (Museet Sønderskov).
• Vandmølle i Støvring afslører jysk adelskvindes arv (Nordjyske Museer).
• I Vindelev klinger i muld det gyldne guld (VejleMuseerne).
• Gruset hul gemmer på bronzesværd i 3000 år (Odense Bys Museer).
• Arkæologer finder de døde børns gravhøj (ROMU).
• Istidens sidste rensdyrjægere viser sig i Sydsjælland (Museum Sydøstdanmark).
• 5000 år gammel stenalder-kultplads står som var det i går (Arkæologi Vestjylland/ Ringkøbing-Skjern Museum og Vardemuseerne).
• Sandflugtsdækket gård ligger på kanten af afgrunden (Vendsyssel Historiske Museum).
• Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – gælder også gravhøje (Nordjyske Museer).
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
Flere vilde heste, end man troede
Og udover at heste-ritualer, ifølge Lutz Klassen, ikke er set før i hele Europa, er mængden af hesteknogler også helt enestående.
- Det er usædvanligt, for vi vidste slet ikke, at der var så mange vilde heste på det tidspunkt. Vi troede, at vilde heste stort set var forsvundet, i takt med at steppelandskabet forsvandt efter istiden, siger han.
- Der kom skov i stedet, og vi er jo af den overbevisning, at heste er steppedyr, der lever i et åbent græslandskab. Sjovt nok har vi fundet hestekogler igen fra senere – men det har altid kun været meget få knogler, vi finder.
Læs også
Han fortæller, at man normalt finder det, der svarer til én procent hesteknogler ved en udgravning som den i Ginnerup. Men her udgør hesteknogler fra vilde heste altså mere en 30 procent af alle knoglerne på samlingspladsen.
- Vi har rigtig mange ting, der er værd at undersøge videre. Vi kan se, at der er hundredvis af hesteknogler samlet på ét sted. Vi troede, der kun var ganske få vilde heste på det tidspunkt, men her er der noget, der tyder på, at hestebestanden har været noget større, end man troede.
Samarbejde om stor udgravning
Stenalderudgravningen er et samarbejde med Moesgaard Museum, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Museum Østjylland, der i de sidste to år har udgravet den 5.000 år gamle kultplads fra bondestenalderen ved Ginnerup, Norddjurs.
Der er tale om nogle af de største arkæologiske udgravninger i museets historie med omkring 40 deltagere.
Kilde: Museum Østjylland
Kan få betydning for debat om rewilding
Udover at være et helt særligt fund, fordi det giver ny viden om rituelle handlinger på heste og størrelsen på hestebestanden i Stenalderen, så er der en tredje grund til, at fundet er noget helt særligt.
- Der er meget snak om rewilding, og der er et større slagsmål om, hvorvidt det overhovedet giver mening med heste, fordi nogle mener, at de ikke er en del af den danske natur. Men nu kan vi se, at der har været rigeligt med heste i naturen, siger Lutz Klassen.
- Problemet er, at det har været en meget teoretisk debat, fordi der ikke er konkret viden om hestene i naturen. Men det får vi nu, så vi kan påvise, hvordan vilde heste har spist og påvirket den danske natur.
Det kræver dog flere undersøgelser, før al den potentielle viden fra udgravningspladsen i Ginnerup er fundet. De mangler stadig at udgrave 90 procent af kultpladsen, og så skal der blandt andet laves DNA-analyser af hesteknoglerne.