Efter lang tids venten: Nu åbner særligt anlæg

I Grenaa kan Kattegatcenteret snart slå dørene op og byde gæster velkommen til et ny pingvinanlæg.

Efter flere års tilløb kan Kattegatcenteret i Grenaa snart byde velkommen til en ny stor attraktion. 

For de er nemlig ved at lægge sidste hånd på et stort nyt anlæg, der skal huse centerets nye beboer - æselpingviner. 

- Det er et stort indbygget køleskab, vi bygger. Der er kun otte anlæg i verden, hvor man kan komme ind til subantarktiske pingviner, siger Karsten Bjerrum Nielsen, direktør i Kattegatcenteret.

quote Det er et stort indbygget køleskab, vi bygger.

Karsten Bjerrum Nielsen, direktør i Kattegatcenteret

En af årsagerne til at anlægget kun findes otte andre steder i verden skydes, at det er kompliceret og teknisk svært at bygge denne type anlæg.

Æselpingviner

For pingvinerne tåler faktisk ikke den samme luft, som os mennesker. Og for at pingvinerne kan have det godt, så er det nødvendigt at have et kompliceret ventilationsanlæg, der kan filtrere de svampespor i luften, som pingvinerne ikke er vant til. 

- Det er en meget spektakulær oplevelse. Man går ind til pingvinerne fra førstesal, hvor man kommer fra 20-25 grader, og ind til syv grader, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Udover et stort ventilationsanlæg, har anlægget et lyssystem, der efterligner døgnrytmen og et filteringsanlæg, der holder vandkvaliteten oppe.

Det nye anlæg er i to etager. Og på den nederste etage er det muligt at se pingvinerne under vand.
Det nye anlæg er i to etager. Og på den nederste etage er det muligt at se pingvinerne under vand.

Det var ellers planen, at Kattegatcentret skulle have budt gæsterne indenfor til det nye anlæg for måneder tilbage. 

- Helt oprindeligt skulle vi have åbnet i påsken, men ligesom med alle mulige andre byggerier, så er det en kompliceret affære, og vi har været ramt af både corona, krigen i Ukraine og leveringsudfordringer, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Direktør Karsten Bjerrum Nielsen glæder sig til at kunne byde gæster velkommen til det nye pingvinanlæg.
Direktør Karsten Bjerrum Nielsen glæder sig til at kunne byde gæster velkommen til det nye pingvinanlæg.

Pingviner er ankommet

Pingviner er faktisk allerede ankommet til Kattegatcenteret, men må vente lidt i nu på at blive sluppet løs i det nye anlæg. 

- Ligesom med alle andre levende væsner, så skal de lige vænne sig til lydene, menneskerne, og hvad der lige foregår. Det vil vi gerne give dem, så de kan falde til ro, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Indtil videre har pingvinerne været i deres helt eget speciallavede rum, men de begynder nu at være parate til at se på det nye anlæg.

- De glæder sig til at komme ud, de er ret nysgerrige og vil gerne se, hvad der foregår, siger han.

Temperaturen i anlægget er på syv grader.
Temperaturen i anlægget er på syv grader.

Debat om udvidelse

Det er to år siden den daværende borgmester, Jan Petersen (S), tog første spadestik til udvidelsen.

Projektet er blevet støttet af flere fonde, og Norddjurs Kommune har støttet med 15 millioner kroner. Og den beslutning har igennem årene vakt en del debat. 

Pengene til projektet blev nemlig givet samtidig med at Norddjurs Kommune kiggede ind i en større sparerunde, hvor der skulle spares 392 millioner kroner over en fireårig periode. 

En af de store kritikere af kommunens støtte til projektet var byrådspolitikeren Jens Meilvang (LA). 

- Man har fyret over 50 i hjemmeplejen. Det spiller ikke med kernevelfærden i kommunen, som er det, en kommune er til for, fortalte Jens Meilvang (LA) til TV2 ØSTJYLLAND i februar 2019.

Men nu er det snart klar til den store åbning, og Kattegatcentret håber, at de kan slå dørene op til det nye anlæg om en god uges tid.