Mor meldte sig selv til kommunen: - Jeg var desperat
Flere forældre end nogensinde er havnet i det kommunale PPR-system. For Lotte Ryom blev det en oplevelse, der har sat dybe ar i både hende og hendes søn.
Lotte Ryom burde egentlig have rystet af angst, da hun læste følgende om sin søn:
'Jeg har fået kendskab til, at et barn fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare.’
En indberetning til kommunen. Om Lottes 9-årige søn, Elliot.
Men Lotte tog det roligt. For det var hende selv, der i et desperat råb om hjælp havde lavet en indberetning til kommunen. Om sig selv og sin søn, der siden 2018 har haft det svært psykisk. Meget svært.
- Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre for at få hjælp, og Elliot fik det dårligere og dårligere. Jeg var desperat og tænkte, jeg var nødt til at lave en underretning på mig selv til kommunen, siger Lotte Ryom fra Auning.
PPR har travlt med brandslukning
Før det kom så vidt, havde Lotte Ryom forsøgt at få hjælp til sin søn hos Norddjurs Kommunes Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR).
Dermed indskrev hun sig i en bekymrende statistik af tusindvis af østjyske forældre, der i de seneste år har forsøgt at få hjælp og rådgivning til deres børn gennem kommunen.
Hvor kommunerne i 2017 modtog 7.448 henvendelser om børn og unge under 18 år, er det tal i dag 11.019 - en stigning på hele 48 procent.
Redaktionel note
TV2 Østjylland har bedt om aktindsigt i antallet af henvendelser til PPR i alle de østjyske kommuner. Ligeledes bad vi om indsigt i ventetiderne i de enkelte kommuner, men dette bliver ikke registreret.
TV2 Østjylland har lavet overblikket på baggrund af de tal, kommunerne har svaret med. Efter udgivelse har Aarhus Kommune (som har været i dialog med omkringliggende kommuner) dog gjort os opmærksom på, at kommunerne registrerer og fortolker henvendelser forskelligt, og tallene er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Dette medgiver vi, at der er en risiko for.
Den generelle tendens om, at PPR oplever mere travlhed og børn mistrives, ændrer sig dog ikke.
Tidligere fremgik det også, at de i Randers Kommune havde oplevet en nedgang på 30,5 procent. Sådan lød det første svar fra kommunen. Efter udgivelse har Randers Kommune dog kontaktet TV2 Østjylland og oplyst, at de tal ikke er retvisende. Ligesom i de øvrige kommuner i Østjylland oplever de i stigende efterspørgsel på PPRs indsatser. De har dog ikke konkrete tal på dette.
Et reelt stormløb mod kommunernes PPR-rådgivning, der ifølge flere eksperter, borgere og ja, sågar kommunerne selv, som TV 2 ØSTJYLLAND har talt med, har mere end svært ved at følge med efterspørgslen.
- Det er brandslukning lige nu. Vi har haft - og har stadig - rigtig, rigtig travlt. Vi har for mange opgaver og derfor en ventetid på vores indsatser, lyder det eksempelvis fra Helle Mølgaard, der er chef for PPR i Aarhus Kommune.
Elliot i mistrivsel siden 2019
For Lotte Ryom blev hendes møde med PPR netop et eksempel på det. Hun oplevede ikke, at der var nogen, der havde tid, overskud og vilje til at tage hendes situation alvorligt.
Hendes sag tog sin begyndelse i 2019, hvor hun blev skilt fra sin mand. Kort tid efter begyndte sønnen Elliot at reagere og vise tegn på mistrivsel. Først i det små. Med tiden blev det kun værre og værre.
Hun har på et tidspunkt selv beskrevet sønnens adfærd sådan her i et forældreskema:
'Når Elliot træder ind ad døren efter skole, så kommer der en nedsmeltning. Nedsmeltningen byder på udadreagerende adfærd, som består i, at han slår, sparker, niver, bider, hiver i hår – alt sammen over for både storesøster og mig. Derudover skriger han, kommer med verbale skældsord og smadrer alt inden for sin rækkevidde, herunder legetøj, møbler, tøj mv.,’ skrev Lotte Ryom.
Det er den slags nedsmeltninger, der i 2020 får Lotte Ryom til at tage fat i sønnens skole og sin kommune. Og det er her, kampen for hendes søn begynder - og møder modstand fra første færd.
- Det kommer ingen vegne, fordi skolen ikke ser de samme udfordringer, som jeg gør herhjemme. Ifølge skolen opfører han sig helt normalt i skoletiden, fordi han er god til at kamuflere sig, og derfor kan vi ikke få hjælp, siger Lotte Ryom.
Skolen ser ikke nogen problemer
Skolen vil i første omgang ikke sende Elliot i et PPR-forløb og udarbejde en såkaldt PPV, en pædagogisk psykologisk vurdering. Og uden den vil børnepsykiatrien heller ikke gå ind i sagen.
Det samme sker ifølge Lotte Ryom ved egen læge. Her bliver hun blandt andet bedt om at udfylde et skema om Elliot, som TV2 ØSTJYLLAND har set. Og mens alle hendes svar udtrykker bekymring for Elliot, ligger alle skolens svar indenfor normalen.
I mellemtiden bliver hendes søns tilstand forværret.
- Når det er allerværst, ligger Elliot i fosterstilling og rokker frem og tilbage, imens han nærmest forsøger at kradse hjernen ud på sig selv, siger Lotte Ryom.
Han fik ofte feber, hovedpine, ondt i maven, opkast, trykken for brystet og tankemylder. Og kunne vågne 12 gange på en nat.
- Til sidst begynder han også at se ting, der ikke er der. Han fortæller, at han kan se nogle fugle, som dykker ned foran ham, så han er nødt til hele tiden at flytte overkroppen, så fuglene ikke rammer ham, fortæller Lotte Ryom.
Betaler for privat udredning
I slutningen af 2021 har hun fortsat ikke fået hjælp gennem PPR. Hun har dog været i et forløb hos en familiebehandler i det kommunale tilbud Åben Anonym Rådgivning, hvor hun ikke følte, hun fik tilstrækkelig hjælp til Elliots problemer.
I stedet ender hun og Elliots far med selv at finde pengepungen frem, og i marts 2022 - omkring 25.000 kroner senere - falder dommen fra en privat psykiater:
Din søn har autisme.
Men også den private psykiater møder en mur hos kommunen. For at kunne stille en endelig officiel diagnose er der behov for en observation og vurdering fra skolen, men det bliver afvist af PPR, der stadig ikke mener, at Elliot har brug for hjælp.
Først da Elliots fravær fra skolen er så højt, at kommunens fraværsteam går ind i sagen, sker der noget.
- En ny og meget dygtig psykolog i fraværsteamet ser Elliots udfordringer og lytter. Hun kan godt gennemskue, at han har det vildt dårligt, selvom han ikke er udadreagerende i skolen, og derfra rykker alting, siger Lotte Ryom om vendepunktet i Elliots sag.
I oktober får Elliot papir på sin autisme-diagnose, og i slutningen af november starter han op i en specialklasse med særligt fokus på autisme. I starten kun i 10 minutter ad gangen, for det er alt, han kan klare. I dag er han oppe på en til to timer om dagen.
Mor bliver også sygemeldt
Og Lotte Ryom? Hun er i mellemtiden gået ned med stress og er blevet sygemeldt.
- Det har været fuldstændig forfærdeligt at skulle igennem. Jeg er glad for den hjælp, vi har fået nu. Men vejen dertil har været alt for lang og alt for barsk. Det er udmattende og opslidende for hele familien, og jeg ønsker ikke for nogen, at de skal igennem samme kamp, som vi har været, siger hun.
For Marianne Banner, der er formand for Landsforeningen Autismes østjyske afdeling, hører en sag som Lotte Ryoms desværre ikke til sjældenhederne.
- Jeg har været i gamet i 20 år og set, at det kun går den forkerte vej. Jeg kunne tude over det, siger hun og tilføjer:
- Når vi som borgere betaler halvdelen af vores løn i skat, så forventer vi selvfølgelig også at kunne få hjælp. Men den kontrakt har kommunerne brudt. Der mangler virkelig ressourcer. Man kan ikke gøre noget uden at poste flere penge i området, men det er, som om det ikke er gået op for politikerne, hvor dyrt det her bliver, siger Marianne Banner.
Kommunen: Det lyder som et hårdt forløb
Norddjurs Kommune har - ligesom andre østjyske kommuner - oplevet en stigning i antal af henvendelser til PPR.
Anna Bang Sinnbeck, konstitueret skole- og dagtilbudschef i Norddjurs Kommune, kan ikke gå ind i den konkrete sag om Lotte Ryoms søn.
Men hun fortæller, at selvom kommunen bestræber sig på at give hjælp hurtigt og smidigt, og at forældrene skal opleve sig imødekommet og hørt i det samarbejde, der er mellem skole, PPR og familie, kan der være desværre forekomme ventetid.
- Vi må erkende, at der er nogle opgaver i regi af PPR, hvor der er ventetid. Det handler f.eks. om udarbejdelse af den pædagogiske, psykologiske vurdering (PPV), siger Anna Bang Sinnbeck og tilføjer:
- Der er altid tale om et fagligt skøn i en situation, hvor rigtig mange forhold spiller ind – og nogle gange kan man i bakspejlet godt synes, at en PPV burde have været gennemført før, siger hun.
Kommunen vil forebygge mere
Foreholdt Lotte Ryoms dårlige oplevelser med mødet med PPR, hvor hun endte med selv at betale 25.000 kroner for at få sin søn udredt hos en privat psykiater, fortæller Anna Bang Sinnbeck, at hun synes, det lyder hårdt og svært.
- Det lyder som et hårdt forløb. Det ville jeg ikke ønske for nogen. Vi kan godt være nysgerrige på, om vi er gode nok til at samarbejde med eksterne samarbejdspartnere omkring et barn/familie. Det er helt sikkert noget, vi vil kigge ind i fremadrettet, siger Anna Bang Sinnbeck.
Hun fortæller også, at kommunen - i en tid, hvor der opleves en stigning i antallet af henvendelser til PPR - arbejder på også at rette fokus på de tidlige, forebyggende tiltag, som gerne på den lange bane skulle knække kurven med det øgede antal henvendelser.
-Det er et lang, sejt træk, som ikke medfører resultater med det samme, siger hun.
Svar fra Norddjurs Kommune
Hvad har I gjort for at sikre, at alle får den hjælp, de har brug for? Særligt i en tid hvor flere efterspørger hjælp.
Den tætte dialog og løbende kontakt mellem familie og skole er helt afgørende for, at eksterne samarbejdspartnere (herunder PPR) bliver inddraget rettidigt.
I samarbejdet mellem skole og PPR vil der foregå en faglig vurdering og prioritering, af de opgaver der foreligger, så de mest presserende sager bliver håndteret først.
I en tid, hvor der opleves en stigning i antallet af henvendelser til PPR, arbejder vi på også at rette fokus på de tidlige, forebyggende tiltag, som gerne på den lange bane skulle knække kurven med det øgede antal henvendelser. Det er et lang, sejt træk, som ikke medfører resultater med det samme.
I mellemtiden er det afgørende, at alle aktører omkring et barn/gruppe af børn får koordineret et tillidsfuldt samarbejde, så alle arbejder i samme retning.
Er der ressourcer nok i PPR i dag, som I ser det?
Vi ser et stigende behov for PPR’s bistand – og vi oplever, at vi med vores eksisterende ressourcer hele tiden er nødt til i samarbejde med skoler og dagtilbud at prioritere de børn, der har det allersværest. Det sker især på bekostning af en tidlig, forebyggende indsats – og så betyder det, at nogle børn venter længere på at få en pædagogisk psykologisk vurdering.
I en konkret sag, som vi beskriver, har Lotte Ryom fra Norddjurs Kommune forsøgt at få hjælp til sin 9-årige søn Elliot, der i dag har en autisme-diagnose og er begyndt i en specialklasse, i flere år uden der bliver reageret i PPR/skole. Første henvendelse til skolen blev sendt i 2020, først i sommeren 2022 oplever hun at få relevant hjælp. Hvad tænker I om det?
Det er vores formål at give børn, der ikke trives i skoler og dagtilbud, relevant hjælp. Det arbejder vi på hver eneste dag. Hvis et barn har ventet for længe på det, så er vi ikke tilfredse. Vi ønsker at børnene skal have hjælp hurtigt og smidigt, og at forældrene skal opleve sig imødekommet og hørt i det samarbejde, der er mellem skole/PPR/familien.
Samtidig må vi erkende, at der er nogle opgaver i regi af PPR, hvor der er ventetid. Det handler f.eks. om udarbejdelse af den pædagogiske, psykologiske vurdering.
I den konkrete sag vil skolen/PPR ikke igangsætte en PPV, fordi barnet ikke er udadreagerende i skoletiden. Moderen beskriver derimod et knækket barn, der privat har daglige nedsmeltninger, ser syner, ligger i fosterstilling - og som over årene kun får det værre og værre. Børnepsykiatrien vil heller ikke kigge på sagen, før der foreligger en PPV. PPV'en bliver først udarbejdet i efteråret 2022. Hvad tænker I om det? Er det en fejl, at der ikke tidligere i forløbet blev lavet en PPV?
Der er altid mange faktorer i spil, når det skal vurderes om og hvornår, der skal udarbejdes en PPV. PPR læner først og fremmest op ad skolens vurdering af, om de har behov for PPV’en for at kunne støtte barnet tilpas i skolen. Det er også relevant, om skolen har afprøvet andre pædagogiske tiltag, eller om der er andre ting i gang omkring barnet og/eller familien, som med fordel kan gennemføres først. Der er altid tale om et fagligt skøn i en situation, hvor rigtig mange forhold spiller ind – og nogle gange kan man i bakspejlet godt synes, at en PPV burde have været gennemført før.
Ifølge lovgivningen har skole og forældre mulighed for at bede om at få udarbejdet en PPV. Efterfølgende vil der foreligge en faglig vurdering af, hvornår denne kan udarbejdes. Der kan desværre forekomme ventetid, og der kan samtidig være en del pædagogiske tiltag, der med fordel kan afprøves og iværksættes, inden man indleder et arbejde med en PPV.
I den konkrete sag bruger moderen 25.000 kroner af egen lomme på en psykiater, der stiller diagnosen autisme hos barnet. Psykiateren skal dog bruge observeringer og udtalelser/vurderinger fra skolen og PPR - men også det bliver afvist. Moren forsøger også at få hjælp hos egen læge, men her bliver skolen også bedt om at udfylde vurderingsskema om sagen, og da skolen ingen problemer ser, strander sagen også her. Hvad tænker I om det?
Det lyder som et hårdt forløb. Det ville jeg ikke ønske for nogen.
Vi kan godt være nysgerrige på, om vi er gode nok til at samarbejde med eksterne samarbejdspartnere omkring et barn/familie. Det er helt sikkert noget, vi vil kigge ind i fremadrettet.
Den pågældende mor er i dag gået ned med stress og er sygemeldt fra sit arbejde efter den opslidende kamp med at råbe systemet op. Hvad er jeres reaktion på det?
Vi arbejder altid bevidst for, at samarbejdet mellem familie og skole/ forvaltningen/PPR foregår i gensidig respekt og med forståelse for de mange – og forskellige – perspektiver, der kan være i spil i en konkret sag.
Samarbejdet med ”systemet” skal opleves som en støtte og hjælp til familien, og der skal være en smidig og let adgang til et samarbejde, hvor familien i lige så høj grad udgør en ekspert på deres barns trivsel og udvikling som de andre involverede aktører.