Brandskole i flammehav gav pote for Elizabeth
14-årige Elizabeth Sinkamba kender om nogen betydningen af undervisning i brandtilfælde
Skoleelever fra Grenaa blev i dag udsat for et regulært flammehav.
Her var der brandskole for 7. klasseelever, hvor de skal lære, hvordan man gebærder sig i tilfælde af brand.
- De lærer alle de elementære ting, man ikke tænker over til hverdag, siger Orla Carlsen, underviser fra brandskolen.
Læs også
En af dem, der var med, var 14-årige Elizabeth Sinkamba, og hun har før været på brandkursus.
Det kom hende til gode, da hun kom alene hjem fra skole en dag og konstaterede, at der var ild i hendes hjem.
- Jeg kravlede op igennem stuen og så døren var åben, og så var mine katte derinde. Jeg fik kattene ud, lukkede døren og tilkaldte hjælp, siger Elizabeth Sinkamba, der havde handlet helt i tråd med forskrifterne.
Læs også
- Jeg har lært, at man skal tage det roligt, hurtigt ringe 112 og få andre med ud, siger hun.
Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.