Brandmænd hædret efter plejehjemsbrand: - Deres indsats går over i historien

Dødsbranden på plejehjemmet i Allingåbro den 3. august kostede liv, men kunne have endt endnu værre, hvis ikke det var for fire lokale deltidsbrandfolk

Brandfolkene Mikkel J. Schmidt, René Salling Rasmussen, Jan Lindrup Nielsen og Hans Steffensen var først på stedet, da flammerne stod ud af vinduerne på to lejligheder på plejehjemmet Farsøhthus i Allingåbro. 

Selvom det var fristende straks at køre mod flammerne og begynde at bekæmpe dem, så fulgte de fire deltidsbrandmænd retningslinjerne og kørte med plejecentrets kontaktpunkt. 

- Det betyder, at de opdager tre beboere på bagsiden, som står i umiddelbar livsfare på en altan. De får reddet to af dem ud via en stige med det samme, fortæller beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl fra Beredskab og Sikkerhed. 

Direktøren er meget stolt af deltidsbrandmændenes indsats, som lørdag blev belønnet med en hædersbevisning. 

- Deres indsats går over i historien. De er deltidsbrandmænd, der har deres hovedbeskæftigelse med alt muligt andet. men når alarmen hyler, så er de først og fremmest brandmænd og de gjorde hele forskellen den aften i Alligåbro, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Brandfolk fra forskellige stationer hjalp til, da plejecentret stod i flammer. De fire brandfolk fra Allingåbro var de første på stedet og reddede syv personer. 
Brandfolk fra forskellige stationer hjalp til, da plejecentret stod i flammer. De fire brandfolk fra Allingåbro var de første på stedet og reddede syv personer.  Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Kunne have været værre

 Desværre var det ikke alle, der blev reddet ud i tide og branden var skyld i tre menneskers død. Det kunne dog være endt meget værre, hvis ikke det havde været for de fire deltidsbrandmænd fra Alligåbro. 

- Der er slet ingen tvivl om, at branden kunne have forårsaget meget større skader, hvis ikke de her brandfolk havde været så hurtige, forklarer Kasper Sønderdahl.  

Da de fire brandfolk havde reddet de første to personer ud, gik de iført røgdykkerdragter ind i den brandende bygning. Her lykkedes det dem at få yderligere fem personer ud af de røgfyldte lokaler. 

- Der er tale om en helt ekstraordinær indsats. De formår på utrolig kort tid at lave en hurtig og effektiv evakuering af syv beboere, fortæller beredskabsdirektøren.    

Tre beboere mistede livet under branden på plejecentret den 3. august.
Tre beboere mistede livet under branden på plejecentret den 3. august. Foto: Øxenholt Foto

Erfarne folk

Hædersprisen som de fire brandmænd Mikkel J. Schmidt, René Salling Rasmussen, Jan Lindrup Nielsen og Hans Steffensen lørdag fik overrakt var indstiftet særligt til formålet. 

- Det er rigtig rigtig dygtige brandfolk, lød det fra en stolt beredskabsdirektør. 

- Det betyder alt at have brandmænd, som er så dygtige og vi har dem heldigvis på alle vores stationer. 

I alt havde de fire heltemodige brandmænd 95 års erfaring som brandmænd, men på trods af det, har ingen af dem nogensinde oplevet så tragisk en brand, som den der den 3. august ramte plejecenteret i Allingåbro.

VIDEO: Fredag den 3. august udbrød der brand på Plejecenter Farsøhthus i Allingåbro.
Konflikt vej rute 26

Bil hejst 17 meter op i luften: Konflikt blusser op igen

80_percent

play Politikere: Drop lempelse af dyrevelfærdslov

Lige nu
AstraZeneca Vaccine

liveblog Pårørende til AstraZeneca-dødsfald kræver erstatning af Danmark

kollegievænget

Mand ville "pløkke" hel familie ned - Nu er han fængslet

Skærmbillede 2021-04-13 kl. 14.08.42

Testcenter-kø spærrede større vej: Nu er der en løsning

Skærmbillede 2021-04-14 kl. 10.04.58

Her er Østjyllands dyreste hus

Dagens mest læste