Beredskab kræver handling efter dødsbrand på plejehjem

Brandsikkerhed er utrolig vigtigt, og derfor er der brug for handling, mener Danske Beredskaber

Det er vigtigt, at det ikke bare bliver ved snakken, når transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) vil forbedre brandsikkerheden i alle kommuner.

Det mener Danske Beredskaber, efter at Ole Birk Olesen tirsdag var kaldt i samråd om en sag, hvor tre ældre kvinder mistede livet, da der udbrød brand på plejecenteret Farsøhthus i Allingåbro på Djursland

På samrådet fortalte ministeren, at han vil skabe et overblik over situationen og blandt andet sende et såkaldt hyrdebrev til de kommunale institutioner for at sikre brandsikkerheden.

VIDEO: Her fortæller Ole Birk Olesen (LA) om den manglende brandsikkerhed på plejecenteret Farsøhthus i Allingåbro.

Men allerede i 2015 udsendte ministeriet et lignende brev til kommunerne, og det får Danske Beredskaber til at understrege vigtigheden af, at der sker noget denne her gang.

- Hvis der virkelig skal ske noget, er der behov for, at der kommer noget handling. For brandsikkerheden er utrolig vigtig, siger Jacob Christensen, der blandt andet er tovholder for Danske Beredskabers Netværk Forebyggelse, i en pressemeddelelse.

VIDEO: Allingåbro var en by i sorg dagen efter branden på på plejecenteret Farsøhthus. Indslaget er fra 4. august.

Forældede krav for nogle

På samrådet fremlagde Ole Birk Olesen en undersøgelse, der konkluderer, at sikkerheden ikke var i top på plejecentret i Norddjurs Kommune.

Den daværende Rougsø Kommune, der nu hører ind under Norddjurs Kommune, havde tilsyneladende fået dispensation fra nogle af brandsikkerhedsreglerne, da den lå ved siden af en brandstation.

Men Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber, undrer sig over, at bygninger i dag kun skal leve op til de krav, der var, da de blev bygget.

- Det kan undre, at et plejehjem fra starten af 1970'erne blot skal leve op til de krav, der var dengang, det blev bygget, siger han.

Derfor opfordrer Danske Beredskaber politikerne til at overveje, om ældre bygninger i højere grad skal leve op til nye og bedre krav.

80_percent

play Lystbådepladser bliver revet væk

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag

LINE JENSEN, KUNSTIGE NEGLE

play Line elsker kunstige negle: Former dødsstjernen på din fingerspids

Silkeborg Højskole

Højskole bruger ny taktik: Fortsat kun et smittetilfælde

renovering

Danskerne vil bruge feriepenge på boligen - og det er et problem, siger eksperter

b14e5dad-b348-4b49-98bc-975d205c3617

Forskere har på rekordtid gjort banebrydende blodprop-opdagelse