Anholt får fibernet
Havmøllepark giver øen lynhurtig forbindelse
I 2014 skal 111 vindmøller tilsammen producere 400 megawatt grøn energi i Anholt Havmøllepark.
Men det er ikke kun CO2-fri energi som øens beboere kan se frem til. Oven i hatten kommer der nemlig også lynhurtigt internet til en af landets mest afsidesliggende øer.
- Det kan jo have stor betydning. Forstået på den måde, at der vil være nogle arbejdspladser, som vi kan få del i, fortæller, formand for Anholt Borgeforening, Liselotte Arentz Sørensen.
Mellem Grenaa og vindmølleparken er der en fibernetforbindelse, som skal bruges til kommunikation og monitorering af møller. Fra vindmøllerparken og til Anholt er der 17 kilometer, og det er blevet politisk besluttet, at koble øen på fibernettet.
Øen skal nu beslutte, hvilken internetudbyder, som skal stå for at levere forbindelse fra hovedkablet rundt til øens beboere.
Se mere øverst på siden.