Ældre Sagen ønsker brandsikre plejehjem: - Lav hyggelige rygerum

Ældre Sagen vil have bedre brandsikkerhed på plejehjem og foreslår blandt andet, at man indfører hyggelige rygerum med glasvinduer

En af Ældre Sagens mærkesager er, at der skal være bedre brandsikkerhed på landets plejehjem.

Den 3. august døde tre kvinder i en brand på Plejecenter Farsøhthus i Allingåbro. Men branden på plejecenteret – og plejehjemsbeboernes død – er langt fra enestående.

Hvert år omkommer ældre i brande på plejehjem. Ifølge Beredskabsstyrelsen døde syv personer i forbindelse med brand på plejehjem i 2017. Langt de fleste sker i forbindelse med uforsigtighed ved rygning.

Bjørn Sørensens mor – Inge-Lis Madsen – var en af de omkomne kvinder i branden på Farsøhthus og hun var kendt ryger. Østjyllands Politi har slået fast, at branden opstod i sofaen i Inge-Lis’ lejlighed, men brandårsagen er ukendt.

Omkomne på plejehjem eller beskyttede boliger

- Jeg er bange for, at den er opstået i forbindelse med rygning, og det frustrerer mig selvfølgelig, hvis hun har røget uden overvågning i længere tid, og de aftaler jeg havde med personalet om, at hun ikke måtte havde adgang til en lighter ikke er overholdt, siger Bjørn Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Lav hyggelige rygerum

Siden rygeloven blev indført i 2007, er det kun lovligt at ryge i beboernes egen lejlighed på plejehjem.

Men det kan være problematisk, da to ud af tre beboere på plejehjem lider af demens og derfor kan være uopmærksomme og tabe cigaretterne.

quote Et dødsfald på grund af brand er et dødsfald for meget

Nina Bruun, Ældre Sagen

Derfor har Ældre Sagen gjort det til en mærkesag at sikre bedre brandsikkerhed på landets plejehjem.

- Når man bor på plejecenter i dag er man svækket enten kognitivt eller fysisk i rigtig mange tilfælde. Derfor er man dybt afhængig af hjælp og fysisk afhængig af plejepersonalet og af nogle automatiske foranstaltninger, der kan hjælpe og kan redde dig, når der opstår en brand, siger Nina Bruun, konsulent i Ældre Sagen.

Derfor foreslår Ældre Sagen, at man blandt andet giver lov til at opføre hyggelige rygerum med glasvinduer, så beboerne kan være under opsyn.

- Hvis du har en glasfacade, så kan du tilgodese de ældre og personalets behov. Hvis vi laver et klinisk rum, der bare står en stol, så indbyder det ikke til at ryge. At gøre det til et attraktivt rum, hvor rygningen også kan være noget socialt. Hvor plejepersonalet så har mulighed for at monitorere, for at holde et vågent øje med de ældre, når de ryger. Dermed kan plejepersonalet reagere med det samme, hvis der bliver tabt en glød, siger Nina Bruun.

Bedre brandsikkerhed

I 2017 var der syv mennesker, der omkom som følge af brand på plejehjem, hvilket betyder, der er sket et fald. Men Ældre Sagen ser helst, at der slet ikke eksisterer dødsbrande på plejehjem i fremtiden.

- Et dødsfald på grund af brand er et dødsfald for meget, siger Nina Bruun.

 
vintersol.jpg

DMI: Nyd solen i dag og i morgen - blæst og regn er på vej

20210224-202114-L-1920x1279we

SSI: Det går bedre med smittetallene end ventet

Grafik 1000 sure sygeplejersker Still

play Ulige løn for kvinder skyldes 50 år gammel lov

20191202-114229-L-1920x1279we

Østjysk politiker indgår forlig i injuriesag

080321 Mænd i børnehaven VTR 1930 Still 2

Thomas er pædagog: Nu skal han have flere mandlige kolleger

sygeplejerske

Enhedslisten vil have langsigtet plan for ligeløn