ADHD og depression: En kommune topper, her får 12,6 procent medicin
Vi er blevet bedre til at opdage symptomer på ADHD og sætte behandling i gang, siger psykiatriprofessor.
Flere børn og unge får udskrevet medicin mod ADHD og depression. Og Norddjurs ligger helt i toppen af listen.
Det fremgår af en oversigt over forbruget af såkaldte psykoanaleptika, som Danmarks Statistik tirsdag har offentliggjort.
Psykoanaleptika bruges blandt andet i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme.
Samlet set har der fra 2016 til 2021 været en stigning i antallet af danskere, der får udskrevet denne type medicin, fra 8 til 9 procent af befolkningen.
Stigningen slår især igennem hos gruppen af børn og unge.
I 2016 var det 3 procent af de 10-19-årige, der fik udskrevet denne type medicin. Det steg i 2021 til 4 procent.
For de 20-29-årige er andelen steget fra 5,4 til 7,2 procent.
Norddjurs i top
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at Norddjurs Kommune er den kommune med den næsthøjeste andel af borgere, der har indløst en recept på psykoanaleptika.
Her har 12,6 procent af borgerne i kommunen fået en recept i 2021, som er de nyeste tal. Kun Langeland ligger over med 13 procent.
Ifølge Aleksander Myrhøj, der er formand for børne- og ungdomsudvalget i Norddjurs Kommune, skal de dog ses som en positiv ting.
Kommunen har nemlig ifølge ham en befolkningssammensætning, der betyder, at det er forventeligt, at de ligger højt i de her statistikker. Og han anser derfor ikke medicineringen som et problem i sig selv.
- Det er glimrende, at vi ligger højt på listen, når vi ved, at vi statistisk set burde have en højere forekomst af personer på psykoanaleptika. Jeg ville være mere bekymret, hvis vores befolkningssammensætning sagde, at vi burde have mange på det, men vi så i tallene, at vi ikke havde mange, siger Aleksander Myrhøj (SF) til TV2 ØSTJYLLAND og tilføjer:
- Hvis man putter gips på et brækket ben, er det heller ikke et problem.
Han mener, at der er brug for hjælp fra Folketinget, hvis Norddjurs skal nedbringe antallet af personer, der har behov for psykoanaleptika.
- Vi skal løbende opdatere og revidere vores tilbudsvifte og sikre den rette hjælp. Men overordnet set er det svært at investere på grund af de stramme økonomiske rammer, vi er givet fra Christiansborgs side, siger Aleksander Myrhøj.
Bedre til at diagnosticere
Antallet af børn og unge, der får stillet diagnosen ADHD, har været stigende de senere år.
Cirka 2 til 3 procent af alle skolebørn i Danmark diagnosticeres ifølge ADHD-foreningens hjemmeside med ADHD, og det svarer til cirka én elev i hver skoleklasse.
Stigningen skyldes, at forældrene er blevet bedre til at opdage symptomerne, ligesom lægerne er blevet bedre til at stille diagnosen.
Det siger professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen, Aarhus Universitet.
- Vi er blevet bedre til at fange børn og voksne, der får ADHD, og det betyder også, at flere kommer i medicinsk behandling.
- Vi er også blevet mere opmærksom på, at ADHD ikke kun er noget, der hører til barndommen, men fortsætter op i ungdoms- og voksenårene, siger han til Ritzau.
Corona har haft en effekt
Det er ifølge professoren en blanding af genetik og påvirkninger udefra, der udløser en udviklingsforstyrrelse som ADHD.
Coronaårene med nedlukning af skoler kan ifølge Per Hove Thomsen have påvirket børn og unges mentale sundhed i en dårlig retning.
- Vi har haft coronaepidemien, hvor vi har set en voldsom stigning i mistrivslen blandt børn og unge. Der er flere unge, der kommer til børne- og ungdomspsykiatrien med depression og angst, og en del er formentlig udløst af coronaperioden.
Professoren finder det positivt, at unge med psykiske lidelser kommer i behandling, men medicin alene løser ikke problemet.
- Overordnet er det godt, at de kommer i behandling. Man skal altid grundigt udrede, om der er brug for medicin. For medicin skal ikke stå alene og skal altid fungere i samspil med en anden indsats.