9-årige Anna har skiftet iPad'en ud med 13 kort: Ikke kun for gamle mennesker

For mange klinger kortspillet bridge med gamle mennesker, men faktisk lader det til, at spillet lige nu vinder frem blandt unge mennesker, lyder det fra formanden for Dansk Skolebridge.

Man skal spidse ører, når 9-årige Anna Møller Hejlesen udlægger taktikken.

- Hvis jeg ikke får 10 stik, så er kontrakten ikke hjemme, lyder det fra hende, da vi møder hende ved bordet, hvor hun er i fuld gang med et spil bridge. 

Spillet har ry for at være lidt nørdet og en seniorsport, men det image blev gevaldigt udfordret søndag på Gammel Estrup, hvor 28 børn og unge havde bytte iPad'en ud med bridgecamp.

- Man skal være sådan lidt stille, så man kan få lov til at tænke, siger Anna Møller Hejlesen.

28 børn var denne weekend samlet til bridge-camp på Djursland.
28 børn var denne weekend samlet til bridge-camp på Djursland.

Hændernes størrelse er den største udfordring 

Anna Møller Hejlesen har samlet lidt mere end et års erfaring med kortspillet. Den ældste deltager i campen er 22 år, mens hun med sine ni somre, er den yngste.

Det lader dog ikke til at spille ind på præstationen.  

- Det går fint indtil videre, fordi vi har fået tre stik, siger hun. 

Den eneste udfordring for Anna Møller Hejlesen er hændernes størrelse. 

- Når man er så ung og har så små hænder som Anna, så kan det være ret svært at sidde og skulle sortere 13 kort, lyder det fra Dennis Bilde, der er professionel bridgespiller. 

Dennis Bilde var på sidelinjen, da Anna Møller Hejlesen fra København søndag spillede.
Dennis Bilde var på sidelinjen, da Anna Møller Hejlesen fra København søndag spillede.

Bridgeverdens svar på Michael Laudrup

Dennis Bilde er bridgeverdens svar på Michael Laudrup, og hjælper Anna Møller Hejlesen med kortene. 

- Jeg rejser rundt i hele verden og spiller bridge, lyder det fra ham. 

Dennis Bildes karriere startede på en camp som denne.
Dennis Bildes karriere startede på en camp som denne.

Han har nu levet af sporten i syv år. 

- Det begyndte ved, at begge mine forældre spiller på ret højt niveau, og så tog jeg på sådan en weekend, som vi er på her, siger han. 

Bridgen vinder frem blandt unge

Ifølge Morten Bilde, der har arrangeret campen og er far til Dennis Bilde, vinder bridge frem blandt de unge-. 

-  Fordi de bliver sgu lidt trætte af at sidde og spille på deres mobiltelefoner, siger han. 

Morten Bilde er far til Dennis Bilde og formand for Dansk Skolebridge.
Morten Bilde er far til Dennis Bilde og formand for Dansk Skolebridge.

Og hvis der skulle sidde nogle, som stadig mener, at bridgen er lidt usmart, så har Anna Møller Hejlesen et sidste råd. 

- Hvis de lærer det bedre at kende, så tror jeg, det bliver federe for dem, siger hun. 

VIDEO: Kom med en tur på bridge-camp.
Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

coronapas

1. august nærmer sig: Disse restriktioner udfases

torden

Kraftige byger med risiko for skybrud rammer dele af Danmark lørdag

20_percent

play Ekspert om massive mågeplager: En krig, der ikke kan vindes

Skolebørn

play Bliv vaccineret inden skolestart, siger Brostrøm. Men hvad mener forældrene?

Trafikulykke Grenåvej

Tre tilskadekomne efter lang og voldsom trafikulykke: Bil endte på taget af to andre

Dagens mest læste