60-årig snød pung fra dame i Kvickly: Sagde han havde glemt brillerne
En indkøbstur i Kvickly i Grenaa endte lørdag galt for en 63-årig kvinde.
En 63-årig kvinde var lørdag på en indkøbstur i Kvickly, som fik en træls afslutning. Kvinden var inde for at handle og havde i den forbindelse et indkøbsnet liggende i indkøbsvognen. I indkøbsnettet lå hendes pung.
I butikken bliver hun uopfordret kontaktet af en mand, som beder hende om hjælp. Han siger, han har glemt sine briller og derfor har svært ved selv at se, fortæller Østjyllands Politi.
- Manden beder kvinden om en pris på nogle varer, fortæller vagtchef i Østjyllands Politi Peter Hunniche.
- Da hun kortvarigt vender sig fra sin vogn, bruger han dét, at hun kigger væk som påskud til at stjæle hendes pung.
Læs også
60-årig tricktyv
Kvinden opdager kort efter episoden, at hendes pung er væk. Da er manden, som beskrives som omkring de 60 år, allerede væk.
Den 63-årige kvinde fik dog et godt kig på manden og har derfor kunnet give politiet en fyldig beskrivelse.
Har man en ide om, hvem den frække tricktyv kunne være, er man velkommen til at kontakte politiet på 114.
Signalement:
Ca. 60 år
Ca. 175 cm. høj
Vesteuropæisk
Almindelig af bygning
Kort lyst hår
Brun i huden
Dansktalene uden accent
Iført rød polobluse og beige shorts.