2.000 glade fodboldspillere deltager i Kattegat Cup

2.000 fodboldspillere, og lige så mange forældre, ledere og trænere har i disse dage en fest i Grenaa til årets Kattegat Cup

02:14

Det er blevet tid til det årlige Kattegat Cup i Grenaa på Norddjurs. Kattegat Cup er en stor turnering med deltagende fra de fleste lande i Nordeuropa.

- Vi afholder Kattegat Cup her i Grenaa for 32. gang, vi startede i torsdags, og vi har samlet 165 hold fra fem nationer, som i løbet af de næste fire dage skal spille 434 fodboldkampe, siger formand for turneringen Kim Andersen.

Læs også Fodboldturnering med Suspekt, Shaka Loveless og mange flere

Turneringen tiltrækker mange unge fodboldspillere og deres forældre, de fleste af de deltagende bor under turneringen i det store campingområde, der er opsat i forbindelse med turneringen. 

- Vi har primært hold fra Norge, Sverige, Danmark selvfølgelig og så fra England og Tyskland. Der er cirka 2.000 fodboldspillere, og så er der næsten det samme, vil jeg tro, i forældre trænere og ledere, siger Kim Andersen.

Selvom meget fokus er på fodbolden i løbet af turneringen, håber Kim Andersen også, at de unge mennesker får andre ting med fra turneringen.

- Det at være sammen og tolerer hinanden, er en stor del af den læring, vi også forsøger at give vores børn herunder stævnet, siger Kim Andersen.