17-årig i kritisk tilstand efter påkørsel

Den 17-årige mand er indlagt med hovedskader

Foto: Google Street View

En 17-årig mand er i kritisk tilstand, efter han blev påkørt af en 50-årig mandlig bilist lidt uden for Grenaa. 

Den 50-årige bilist kom kørende ad Skovbrovej i østlig retning, og da han kom til krydset ved Dolmervej, hvor han skulle lige over, overså han den 17-årige mand, der kom kørende på en knallert. 

Læs også Fem biler involveret i færdselsuheld på E45

Den 17-årige kom kørende på Dolmervej i nordlig retning og blev påkørt af den 50-årige bilist. 

Den 17-årige mand blev derefter bragt til hospitalet, hvor han blev behandlet. Manden er ifølge Østjyllands Politi indlagt med hovedskader, hans tilstand beskrives som kritisk. 

Færdselsuheldet fandt sted lørdag klokken 11.00 i krydset mellem Dolmervej og Skovbrovej.