Østjyllands Politi har ledt efter en 14-årig dreng det meste af dagen.
Drengen, der er autistisk, forsvandt fra sit hjem nær Auning, og Østjyllands Politi efterlyste ham senere i pressen.
- Han er fundet på Djursland nær Rosenholm Slot, siger vagtchef Jes Frederiksen til tv2oj.dk.
Han fortæller, at det var en borger, der havde hørt om efterlysningen via pressen, der kontaktede politiet med afgørende oplysninger om, hvor drengen kunne findes.
Drengen er i god behold.