1. spadestik til ny sosu-skole
Om under et år samles tre afdelinger
Første spadestik til en ny og forbedret social- og sundsskole blev taget i dag. Det er Randers Social- og Sundhedsskole, der i 2003 grundlagde deres afdeling i Grenaa, der i dag lod arbejdet med en større skole begynde.
Afdelingen er i dag fordelt på tre adresser, men om knapt et år kan elever og undervisere se frem til at hele afdelingen kan samles under ét tag.
- Norddjurs er vi glade for, at Randers Social- og Sundhedsskole ønsker at bakke op om at der også i fremtiden skal være gode uddannelsestilbud for unge i lokalområdet, sagde borgmester Jan Petersen (S) fra Norddjurs Kommune, efter at han havde taget det første spadestik.
Skolen kommer til at dele campusområde med blandt andet byens 10. klasse center og idrætscenter, og de studerende kommer især til at kunne nyde godt af faciliteterne i idrætscentret.