Det mener Lars Løkke og Mette Frederiksen om en Kattegatbro

Statsministerkandidaterne ved det kommende folketingsvalg forholder sig til, om en Kattegatbro snart bliver en realitet

Der har i mange år været snak om en Kattegatbro, som skal rykke Aarhus tættere på København.

Regeringen har allerede sat 60 millioner kroner af til en undersøgelse af mulighederne for en Kattegatbro, og ifølge statsminister Lars Løkke (V) er det en nødvendighed med så store investeringer.

Læs også Socialdemokraterne: Aarhus-København med tog over Kattegat på en time er at foretrække

- Vi har brug for flere infrastruktur-investeringer i Danmark. Det er et kæmpe stort projekt, det er ikke et, vi tager hul på i morgen.

00:48

VIDEO: Interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om en mulig Kattegatbro.

Luk video

Derudover er det svært for ham at sige mere, inden de endelige undersøgelser er lavet. Men brugerbetaling bliver højst sandsynligt en del af finansieringen.

- Det er svært at forestille sig en kattegatforbindelse uden et element af brugerbetaling. Vi har også brugerbetaling på Storebæltsbroen, og vi får også brugerbetaling på Femern-bælt, siger Lars Løkke.

Læs også Kattegatbroen: Broen der ikke vil dø

En bro uden brobetaling vil skævvride forholdene i forhold til tog eller anden offentlig trafik, mener statsministeren.

- Tingene hører sammen. For har vi pludselig broer uden at have de andre med, så trækker vi trafikken skævt. Så skal der en Kattegatbro, så skal der bruger betaling med, siger Lars Løkke.

Jernbane skal med, mener S

Hos Socialdemokratiet vil partiformand Mette Frederiksen heller ikke afvise brugerbetaling på en kommende Kattegatbro.

For hende ligger fokus på, om der også skal være mulighed for en jernbaneforbindelse, der krydser Kattegat.

00:53

VIDEO: Interview med Mette Frederiksen (S) om en kommende Kattegatbro.

Luk video

- Jeg synes også, det er vigtigt, at der kommer til at køre tog på Kattegatforbindelsen. Det er det fine ved de andre store broer, som er magiske, og sikrer, at Danmark hænger sammen – at det både er for privatbilisme og for den kollektive trafik. Og det er jo en uenighed, vi har med den siddende regering, siger Mette Frederiksen (S).

Jeg synes også, det er vigtigt, at der kommer til at køre tog på Kattegatforbindelsen. Det er det fine ved de andre store broer, som er magiske, og sikrer, at Danmark hænger sammen.

Mette Frederiksen, formand, Socialdemokratiet

Indtil videre har regeringen været imod, at man kan finansiere en jernbaneforbindelse over Kattegat - uden at tage penge fra andre projekter. Mette Frederiksen, at man må se på det, når undersøgelserne er færdige.

- Der er noget rigtig spændende i Kattegatforbindelsen. Vi har ikke et fuldstændigt overblik ved økonomien i det på Christiansborg endnu. Det skal vi have, før vi kan tage stilling til det. Lad os få nogle flere beregninger på bordet, og så er der da perspektiv i en forbindelse over Kattegat, slutter Mette Frederiksen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet afventer lige nu en screening, som undersøger hvilke muligheder, der er, og hvordan økonomien vil hænge sammen med det.