Vragrester fra forlist kutter flyder ud over strand - lokale må rydde op

I snart 1,5 år har en forlist fiskekutter ligget på stranden ved Helgenæs på Djursland. Det flyder med vragrester, som de lokale må rydde op.

Sara Caspersen fra Helgenæs på Djursland har fået nok.

Hun går jævnligt en tur på stranden ved Helgenæs og samler flamingo og andre vragrester op fra den forliste fiskekutter.

Fiskekutteren Neptun forliste for snart halvandet år siden ud for Helgenæs' kyst, og lige så længe har den ligget på stedet til stor gene for lokale.

- Problemet er, at der nu er hul på båden, og al isoleringen af båden ryger ud og ryger ind på stranden, siger Sara Caspersen fra Helgenæs til TV2 ØSTJYLLAND.

Sara Caspersen med en sæk skibsdele fra den forliste fiskekutter.
Sara Caspersen med en sæk skibsdele fra den forliste fiskekutter.

Går man ombord på kutteren, kan man se, hvordan den er blevet ødelagt af havet, og at vandet flyder ind og ud af skibet.

- Vi er virkelig ærgerlige over, at vi skal gå her og samle vragrester op, og vi er virkelig ærgerlige over, at vores strand skal se sådan ud hernede, siger Sara Caspersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Her ses skibsvraget indvendigt.
Her ses skibsvraget indvendigt.

Miljøministeriet: Kommune har ansvar

Ifølge Miljøministeriet har kommunen et ansvar, men ifølge kommunen ligger ansvaret hos strandejeren. Det er det, de har fået oplyst af Miljøstyrelsen.

De erkender dog, at sagen skal undersøges.

Her er kutterens placering.
Her er kutterens placering.

- Det er jo ikke ensbetydende med, at vi fralægger os ethvert ansvar. Vi er selvfølgelig interesseret i at have rene strande og rene kyster, men jeg mener også, at vi skal have undersøgt, om vi ikke kan få samlet det her skrald sammen fra kommunalt hold og sende regningen videre til ejeren, siger Kim Lykke Jensen (S), der er formand for Natur, Teknik og Miljø i Syddjurs Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

quote At komme til en strand, hvor der ligger flamingo ud over det hele, er bare et ubehageligt syn.

Sara Caspersen, Hegenæs

 Sara Caspersen ser også gerne, at ejeren tømmer kutteren. Men indtil videre fortsætter hun med at rydde op.

- Jeg kunne godt være ligeglad, men jeg har også min daglige gang hernede på stranden, og at komme til en strand, hvor der ligger flamingo ud over det hele, er bare et ubehageligt syn, siger hun.

Fra drøm til redningsaktion

Ejeren har ansvaret for at få skibet flyttet, men ifølge TV2 ØSTJYLLANDs oplysninger mener han, at han er blevet snydt, og derfor er sagen endt i retten.

TV2 ØSTJYLLAND har tidligere skrevet historien om den forliste kutter og i den forbindelse talt med ejeren bag.

Han hedder Magnus Sloth og er ifølge ham selv en erfaren sejler. Han fortalte dengang, hvordan han købte kutteren fra 1940'erne af en privat i Horsens, og på hjemturen til Aalborg går alle strømsystemer ud, og nødgeneratoren virker ikke.

Det resulterer i, at han sammen med sin mekanikerven, kæreste, 76-årige far med pacemaker og deres lille hund må reddes i land af redningstjenesten midt om natten.

Siden har ejeren hyret en advokat. Han mener, at ulykken skyldtes fejl på båden, som ikke fremgik af købskontrakten, og som ikke var blevet fundet under gennemsynet inden købet.

TV2 ØSTJYLLAND har også talt med kutterens tidligere ejer. Vedkommende bekræfter i grove træk hændelsesforløbet, men fordi der ligger et retsligt efterspil, ønsker han ikke at medvirke.




Genrebillede, frisør

Frisørsalon skal holde lukket: Nu klipper Rikke - fuldt lovligt - folk i deres hjem

politibil

Vanvidskørsel i Aarhus V: Kørte 115 km/t i byzone

Aarhus Universitet

Universitet til udvekslingsstuderende: Genovervej om I vil afsted

Allan Jensen

playAllan forarget over prisstigning på drikkevarer til dement kone: Nu er der håb

Eva Secher Mathiasen

Corona har ramt danskerne på psyken

Djursland Lilleskole

playDanmarks nok mindste friskole går konkurs