Yduns Have er Samsøs største fællesskabsstøttede landbrug

I Yduns Have på Samsø dyrker Johannes et væld af frugt og grøntsager, blandt andet med frivillig hjælp fra hele verden. Gården er nemlig øens største fællesskabsstøttede landbrug. Her kommer familier hver uge og forsyner sig med varer hentet direkte fra markerne. Hvordan det fungerer, får vi forklaringen på i Mød Din Mad, hvor vi også bliver inviteret til grøn frokost i det grønne, selvfølgelig med egne råvarer.
Udgivet 21. november 2016

Mød din mad

Er der hindbær i hindbærbrusen? Hvordan bælger man en ært? Og kan en ustresset og sund opvækst smages i kalvekødet?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som Anna Louise Tranæs Didriksen forsøger at få besvaret i programserien Mød Din Mad.

Mød Din Mad fortæller også historier om livet som fødevareproducent i Østjylland. Hvilke muligheder knytter sig til det østjyske og hvilke udfordringer?

Følg blandt andet processen fra ko til kræs på Osteriet Hinge, når der fremstilles en helt speciel råmælksost. Og kør med, når Morten Aleksandersen i pendulfart fragter rødkål mellem den fædrene gård og konservesfabrikken på Samsø.