Store Lyngdal Gården var firstmover med frilandsgrise i Danmark

Der blev grint lidt i smug hos naboerne, da Niels og Birgit midt i 1980'erne som nogen af de første i Danmark gav sig i kast med at holde grise i det fri. Her 30 år efter har deres kød vundet priser og hæder, og historien om den gode kvalitet har nået flere af de bedste i madbranchen. Vi skal besøge bedriften, der bl.a. består af olden svin - og møde en ægte baconista.
Udgivet 7. november 2016

Mød din mad

Er der hindbær i hindbærbrusen? Hvordan bælger man en ært? Og kan en ustresset og sund opvækst smages i kalvekødet?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som Anna Louise Tranæs Didriksen forsøger at få besvaret i programserien Mød Din Mad.

Mød Din Mad fortæller også historier om livet som fødevareproducent i Østjylland. Hvilke muligheder knytter sig til det østjyske og hvilke udfordringer?

Følg blandt andet processen fra ko til kræs på Osteriet Hinge, når der fremstilles en helt speciel råmælksost. Og kør med, når Morten Aleksandersen i pendulfart fragter rødkål mellem den fædrene gård og konservesfabrikken på Samsø.