Jordomsejler er corona-optimistisk: - Nu skal jeg ud i verden igen

Den østjyske jordomsejler Kasper Jakob Haarup måtte i marts måned indstille sin jordomsejling og tage flyet hjem til Danmark. Om en lille måned regner han dog med, at den kan genoptages.

Corona-pandemien har sat en stopper for mange ting gennem de seneste otte måneder. Heriblandt Kasper Jakob Haarups jordomsejling. Men nu er der optimisme at spore hos den østjyske sejler.

Planen er nemlig lagt, flybilletten bestilt og den 12. december går turen tilbage til øen Nuku Hiva i Fransk Polynesien, hvor jordomsejlingen endte i marts måned. Her ligger hans båd ”Edith” nemlig for anker, hvor den blev forladt.

- Nu skal jeg ud i verden igen! Jeg satser skarpt på at bruge hele 2021 i Fransk Polynesien, lyder det fra Kasper Jakob Haarup, til TV2 ØSTJYLLAND.

Båden ligger lige nu for anker ud for øen Nuku Hiva i Fransk Polynesien, hvor den blev forladt i marts måned. Foto: Privat.
Båden ligger lige nu for anker ud for øen Nuku Hiva i Fransk Polynesien, hvor den blev forladt i marts måned. Foto: Privat.

En længere overvejelse

Da Kasper Jakob Haarup i marts måned var nødsaget til at rejse hjem, var det et held, at det lykkedes. Fra øen Nuku Hiva skulle han nemlig sammen med sine gaster med et indenrigsfly fra øen og til fastlandet for at kunne komme mod Danmark. Og det var i sidste øjeblik, at det lykkedes, da myndighederne i Fransk Polynesien kort efter valgte at lukke for alle indenrigsflyvninger.

Derfor er det heller ikke uden overvejelser, at han nu tør sætte en dato på jordomsejlingens fortsættelse.

- Jeg har kunnet komme afsted siden sommerferien, men jeg ville gerne vente lidt og se situationen an, fordi jeg jo også har et ansvar for mine gaster, siger han.

- Der er meget lidt smitte i Fransk Polynesien. Man skal bare have en negativ coronatest, inden man rejser ind i landet og så en igen, når man kommer frem. Det gør vi selvfølgelig, og vi går i karantæne, indtil vi har fået det negative svar. Dels for at vide at vi ikke er smittede, men også for at sikre at vi ikke smitter lokalbefolkningen. Det ville jeg slet ikke kunne bære.

Båden skal sættes i stand, inden sejladsen kan genoptages

I første omgang tager Kasper Jakob Haarup blot afsted med en lille besætning. Båden trænger nemlig til en kærlig hånd, inden han igen kan tage gaster ombord.

- Jeg har fået nogle billeder dernede fra af nogle danskere, som ikke nåede at komme hjem i marts. Den ligner lort. Det ser frygteligt ud. Derfor tager jeg kun en lille besætning med til at starte med, så vi kan få gjort den i stand, siger han.

Her ses det, hvordan der blandt andet er fuld af vand inde i båden. Derudover er der kommet en masse bevoksning under båden, som også skal fjernes. Ifølge Kasper Jakob Haarup skyldes det, at der er et meget fugtigt og varmt klima i Fransk Polynesien. Foto: Privat.
Her ses det, hvordan der blandt andet er fuld af vand inde i båden. Derudover er der kommet en masse bevoksning under båden, som også skal fjernes. Ifølge Kasper Jakob Haarup skyldes det, at der er et meget fugtigt og varmt klima i Fransk Polynesien. Foto: Privat.

Men allerede nu er jagten på gaster begyndt. I torsdags lavede han et facebookopslag på sin Facebookside om, at han søgte gaster, og på trods af corona er interessen overvældende stor.

- Jeg har fået over 200 ansøgninger, lyder det fra Kasper Jakob Haarup.

Sømanden håber dog, at det bliver ved med at vælte ind lidt endnu.

- Det er mange piger, der søger. Vi mangler nogle drenge på båden, lyder det fra ham.

Om der kommer flere ansøgninger eller ej, er dog ikke det afgørende. Til januar starter det første togt, og resten af året er også planlagt. Planen kan ses i Facebookopslaget ovenfor. 

VIDEO: Vi besøgte Kasper Jakob Haarup, da han i januar var i Danmark for alle holde jul med sin familie, inden planen var, at jordomsejlingen skulle genoptages. Han nåede dog kun at være afsted i to måneder, inden turen igen gik mod Danmark. Nu er han klar til at genoptage den igen.
VIDEO: Vi besøgte også Kasper Jakob Haarup i 2018, da han begyndte sin rejse. Indslaget her er fra 30. september 2018.
Vaccine

Vaccineeksperiment forløb gnidningsfrit

inger_kjaer_hoejbjerg_0

Vildskov vækker følelser: - Debatten har en hård og uforsonlig tone

Slik-drenge

play Da nattelivet lukkede ned, blev de slik-pushere

20201026164010681_1000.jpg

Overlæge forbereder sig på flere smittede: - Formentlig mindre mandefald denne gang

Skærmbillede 2021-02-26 kl. 13.08.45

Kommune indfører særlige corona-tiltag ved populær bro

politibil

Politiet offentliggør billeder af mistænkt efter røveri