Se den ikoniske Ringgadebro blive oplyst af dagens sidste solstråler

Tænk, hvis man kunne fange solnedgangen og se den igen, når det blev mørkt! Det kan man til januar, når Ringgadebroen over banelegemet i Aarhus hver aften bliver oplyst af den dags sidste stråler. Vi skal høre mere om idéen og følge kunstneren Signe Klejs, der har skabt kunstværket Hesitation of light - lysets tøven, når hun afslører, hvordan hun indfanger dagens lys og kaster det op på den ikoniske bro.
Udgivet 8. december 2016

Livet + det løse

Livet + det løse tager pulsen på de almindelige - men bestemt ikke kedelige - østjyders liv. Det kan være den unge fodermester, der skal på dyrskue med sine fineste dyr, eller den handicappede, der for første gang deltager i et krævende motionsløb.

I hvert program er der desuden et portræt af en person med et særligt forhold til en maskine, ligesom vi hver gang møder en lille nyfødt østjyde.