Kapsejlads på Horsens Fjord: Er de hjemmebyggede både mon vandtætte?

Vi er med 2. årgang fra HTX-linjen på Learnmark Gymnasium i Horsens til en af årets helt store begivenheder på skolen - nemlig kapsejladsen på Horsens Fjord. De knap 90 unge har selv bygget bådene ud af meget få remedier, og de må først teste dem, når startfløjtet til første heat i konkurrencen lyder. Vi skal også møde Mikkel Schöttel, der er tidligere elitegymnast, men for fire år siden blev han lam fra brystet og ned efter en gymnastikulykke. I dag er han på landsholdet i kørestolsrugby - og så elsker han sit liv.
Udgivet 16. september 2016

Livet + det løse

Livet + det løse tager pulsen på de almindelige - men bestemt ikke kedelige - østjyders liv. Det kan være den unge fodermester, der skal på dyrskue med sine fineste dyr, eller den handicappede, der for første gang deltager i et krævende motionsløb.

I hvert program er der desuden et portræt af en person med et særligt forhold til en maskine, ligesom vi hver gang møder en lille nyfødt østjyde.