23-årige Anne Mette er vild med bukkejagt

Søren Jensen drømmer om at nedlægge en sommerbuk og har derfor søgt hjælp hos Danmarks Jægerforbund. Inden han får lov til at komme med på jagt på Statens arealer ved Kalø, skal han dog først bevise, at han kan ramme plet med sin jagtriffel. Undervisningen foregår på skydebanen i Grenaa. Undervejs i programmet kan du også høre 23-årige Anne Mette Eg Andersen fortælle om sin store passion for riffel- og bukkejagt. Optagelserne til programmet er fra jagtsæsonen 2015.
Udgivet 12. maj 2016

Livet + det løse

Livet + det løse tager pulsen på de almindelige - men bestemt ikke kedelige - østjyders liv. Det kan være den unge fodermester, der skal på dyrskue med sine fineste dyr, eller den handicappede, der for første gang deltager i et krævende motionsløb.

I hvert program er der desuden et portræt af en person med et særligt forhold til en maskine, ligesom vi hver gang møder en lille nyfødt østjyde.