Sådan gør du, når vejen krydser skinner

Biler har altid ubetinget vigepligt ved jernbaneoverskæringer, men det er langt fra alle bilister, der overholder den regel.

Blinkende lys og advarselslyd.

Det er noget af det, man ofte møder, når man skal passere en jernbaneoverkørsel. 

For det er langt fra altid, at der er bomme, når jernbanen krydser vejbanen.

Altid ubetinget vigepligt

Men uanset om overkørslen har lys, lyd eller bare et skilt, så kræver det ifølge kørelærer fra Rønde, Jimmy Aakjær, øget opmærksomhed.

Og det er noget, de fleste glemmer, så snart de har erhvervet deres kørekort.

Til dagligt kører han nemlig mange ture med sine køreelever omkring jernbaneoverskæringen Thorsager.

- Reglen ved en jernbaneoverførsel er, at selvom bommene er oppe, så har man ubetinget vigepligt. Det vil sige, at man har pligt til at køre langsomt over og orientere sig om, der kommer tog, siger Jimmy Aakjær til TV2 ØSTJYLLAND. 

VIDEO: Køreskolelærer Jimmy Aakjær fortæller, at mange overser den ubetingede vigepligt, der er ved jernabaneoverkørsler. 

Siden den frygtelige togulykke nær Trustrup, der rystede hele Østjylland, har mange undret sig over, hvordan det kunne ske.

Overkørslen ved Trustrup har ikke bom, men det har jernbaneoverkørslen ved Thorsager.

Men bom eller ej gælder de samme regler for vigepligt. 

Ved jernbaneoverkørslen er der skiltet med en vigepligtstavle, der betyder, at man skal køre i en hastighed, hvor man skal orientere sig for at se, om der kommer nogen. 

Toget, som kørte ind i den norske families bil.
Toget, som kørte ind i den norske families bil. Foto: Per Øxenholt - Ritzau Scanpix

- Ved overskæringen i Thorsager er der mange træer, så man ikke kan se noget. På denne strækning vil man faktisk skulle køre ganske langsomt og i første gear for at kunne orientere sig, om der kommer tog, siger Jimmy Aakjær.

Ligesom et lyskryds

Banedanmark har godt 500 sikrede overkørsler. Derudover har de ansvaret for omkring 300 sikrede overkørsler på landets privatbaner.

Overkørselsanlæggene er sikrede med varslingsanlæg. Det betyder, at der er blinkende lys og en klokke, der ringer for at signalere om, at der kommer tog.

De forskellige signal, når jernbanen krydser vejbanen

Overkørslen ved Thorsager havde bom, advarselsklokker og blinkende lys. Selvom der er advarsler på den, så skal man alligevel betragte det som et slags lyskryds.

- En overkørsel med klokker og blink skal betragtes ligesom et lyskryds. De røde blink er at betegne som et rødt stopsignal. Så er der klokker oveni, så man kan høre det, hvis man overser lyset, forklarer Ebbe Jung Josefsson, der er pressemedarbejder ved Banedanmark til TV2 ØSTJYLLAND. 

quote Man har altid ubetinget vigepligt, det skal man altid huske, også selvom bommene er oppe. Toget forventer jo, at bilerne passer på også selvom, at bommen er oppe.

Jimmy Aakjær, kørelærer, Rønde. 

Bomme eller ej

Ifølge kørelærer Jimmy Aakjær har mange bilister meget fokus på, om bommene er oppe eller ej, fordi man som bilist instinktivt tænker, at hvis bommene er oppe, må man køre. 

Man skal dog afvente, om der fri bane over jernbaneoverkørsel, uanset om der er bomme, lys eller lydsystemer. 

- Man har altid ubetinget vigepligt, det skal man altid huske, også selvom bommene er oppe. Toget forventer jo, at bilerne passer på også selvom, at bommen er oppe, siger Jimmy Aakjær.

Havarikommissionen har ikke fundet fejl på signalerne ved jernbaneovergangen ved Trustrup.

vold Horsens Nørretorv

Ung mand klinisk død efter tæsk: Nu er den fjerde mistænkte anholdt

Preben Bosse samler på livgardereffekter

play VIDEO: Prebens garage har et royalt præg: - Jeg har fået det ind med modermælken

COVID-19 LIVE:
Afdelingschef i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause

liveblog SSI: Nye britiske tal for coronavariant bekymrer

Bøgen er sprunget ud, men varmen lader vente på sig.

Foråret lader venter på sig: Det kølige vejr fortsætter

Jacob Thage Museum Jorn

Museer presset af coronapas: Publikum udebliver

BTK Viby

Højgravid vinder DM i bordtennis

Dagens mest læste