Letbanen skulle have kørt sin første tur lørdag den 23. september.
Sådan blev det ikke.
Den stort anlagte åbning blev aflyst dagen før, hvor det kom frem, at Letbanen manglede nødvendige sikkerhedsgodkendelser fra Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen.
Men fra onsdag den 27. september genoptager Aarhus Letbane testkørsler på strækningen fra Aarhus H til Universitetshospitalet i Skejby. Det skriver Aarhus Letbane på deres hjemmeside.
Det er stadig usikkert, hvornår Letbanen får sin endelige godkendelse. Men udover testkørslerne arbejder Letbanen fortsat videre på at opnå de manglende sikkerhedsgodkendelser, så Letbanen kan blive åbnet for passagerer.
Letbanen har lange udsigter
Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S) har modtaget en redegørelse fra Aarhus Letbane om forløbet frem til den manglende sikkerhedsgodkendelse af Letbanen og en plan for opnåelse af endelig sikkerhedsgodkendelse.
Her lød det, at der kan gå op til to måneder, inden Letbanen kører.
Aarhus Letbane