Letbane-operatør udskyder møde med Trafikstyrelsen

Onsdag skulle Trafikstyrelsen og Keolis, der skal drive Aarhus Letbane, mødes. Det kommer ikke til at ske

Onsdag var det planen, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og operatøren af Aarhus Letbane skulle mødes efter weekends fadæse. Men mødet er udskudt.

Lørdag skulle letbanen være åbnet under pomp og pragt, men manglende godkendelser aflyste projektet i 11. time.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kunne ikke godkende Keolis' sikkerhedsplaner, og derfor åbnede letbanen ikke.

Tirsdag skrev styrelsen, at man onsdag skulle mødes med Keolis "for at drøfte den videre proces".

- Mødet er udskudt til på fredag på Keolis' foranledning, siger pressechef hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Kim Voigt Østrøm.

Fra Keolis skriver HR- og kommunikationschef Kasper Carstensen:

- Mødet er rykket to dage efter ønske fra Keolis, da vi ønsker at præsentere en færdig plan, indeholdende de punkter, som Styrelsen har påpeget.

Tirsdag fremgik det af en redegørelse fra Aarhus Letbane, at den manglende godkendelse skete på grund af it-problemer hos Keolis samt manglende tillid fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til Keolis Letbanes tidligere sikkerhedschef.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har fortalt, hvilket spejles i redegørelsen, at planerne for hvordan uheld og problemer helt praktisk skal håndteres, "ikke havde den fornødne kvalitet". 

 

 

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) kaldte lørdag hele Letbane-sagen for en 'utålelig situation'. 
Dorthe Brauner Jensen

play Dyreven om heste i Mols Bjerge: - Det er enormt kritisabelt

Dronning Margrethe

Corona skubber dronningens runde fødselsdagsfest i Aarhus endnu et år

IMG_2473

Kæmper med om Landsbyprisen 2021: - Vi kan netop noget, fordi vi er en lille landsby

20210105-152010-L-1920x1280we

Færre brystkræft-screeninger bekymrer minister

Ida

VIDEO: Se dokumentarserien om "Dødskrydset" her

Lilli Gyldenkilde Torv

Nyt Horsensbyggeri er kåret til landets værste