Randers Ugen vil lokke yngre publikum

Randers Ugen kan i år fejre 40 års-jubilæum og skal gerne signalere nytænkning og friskes op. Det skal bl.a. ske i kraft af en helt ny bestyrelse med yngre kræfter. Ugens anmelder har besøgt Aros, som i juli måned satte publikumsrekord. En af årsagerne var måske udstillingen 'Grayson Perry - Hold your beliefs lightly', som bliver bedømt i denne uge. Til sidst kigger programmet nærmere på en erindringsbog skrevet af en lokal eventyrer kaldet "Congo-Kris".
Udgivet 17. august 2016

Kulturkampen

Er du bruger af kulturelle tilbud på fx Aros, Musikhuset, Randers Egnsteater, Glasmuseet i Ebeltoft eller Museum Jorn i Silkeborg, har du måske også lyst til at være anmelder i Kulturkampen?

Anmeldelserne er tidligere blevet leveret af etablerede personligheder fra kulturlivet i Østjylland, men nu har du muligheden for at blande dig i debatten. Opgaven består i med cirka 14 dages varsel at opleve et navngivet kulturtilbud og efterfølgende komme i tv-studiet og fortælle om oplevelsen. Du skal hverken være uddannet kunsthistoriker eller kunstner. Det vigtigste er, at du interesserer dig for kunst og kultur.