Rift om konfirmations-lokaler: Så tidligt skal du være ude
Restauranter og selskabslokaler i Aarhus er reserveret til konfirmationer helt op til fem år frem i tiden
Du skal have næsen langt fremme og være ude i god tid, hvis du skal have fingrene i et lokale til din eller dit barns konfirmation i Aarhus og omegn.
En rundspørge, som TV2 Østjylland har foretaget blandt 17 venues i Aarhus, viser, at de i gennemsnit er reserveret op til 3,5 år frem i tiden til konfirmationer.
Læs også
I alt svarer fire af de adspurgte venues, at der typisk altid er reserveret fem år frem i tiden til konfirmationer. Det betyder altså, at du her allerede skal skrive dit barn op i 2. klasse for at være sikker på et lokale.
Et af de steder er Sabro Kro.
- Det er kun dejligt, at der er booket så langt frem, fordi det betyder, at der er sikret glade gæster og forretning i fremtiden også, siger Jakob Beck Wätjen, der er administrerende direktør på Sabro Kro.
Rift om de populære datoer
Man skal særligt være tidligt ude, hvis man vil booke et lokale til sin konfirmation på en af de mest populære datoer, som er i Storbededagsferien og Kristi Himmelfartsferien.
Hos flere af de adspurgte venues har de nemlig fuldt booket flere år frem på netop de datoer, mens øvrige datoer i konfirmationsmånederne april og maj stadig er åbne for reservationer.
- Book, så snart I har en dato, siger Jakob Beck Wätjen og fortsætter:
- Jeg ved dog, at der desværre er flere sogne, der først får konfirmationsdatoer at vide sent, og det er ærgerligt, at det ikke kan være lige for alle.
Læs også
Klik på de røde prikker for at se kuvertpris, og hvor langt frem i tiden der er reserveret til konfirmation i Aarhus Centrum.
Klik på de røde prikker for at se kuvertpris, og hvor langt frem i tiden der er reserveret til konfirmation i nærheden af Aarhus: