Slut med at kalde hinanden 'svagpissere' til byrådsmøder

Fem politikere i Randers har lovet hinanden at holde en pæn tone, hvis de bliver valgt ind i byrådet

Det lyder måske usandsynligt, men fem politikere fra fem forskellige partier i Randers er blevet enige.

De er gået sammen om en musketered, hvor de har lovet hinanden at holde en ordentlig tone overfor hinanden.

- Vi vil gerne gøre op med, at man kalder hinanden grimme ting, Louise Brown, der er byrådskandidat for Venstre i Randers Kommune.

Det gælder både i den kommende kommunalvalgkamp, og hvis de ender i byrådet efter valget.

- Det er på tide, at vi får skabt en ny dialog i vores byråd i Randers Kommune, siger Louise Brown til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun og de fire andre musketerer mener ikke, at den nuværende tone i Randers Byråd er god.

I lydfilen her kan du høre nogle af de voldsomme ord, som sendes gennem luften under et tilfældigt byrådsmøde i Randers. 

Kan ryge en finke af panden

Men selv om der i medierne har været skrevet meget om den hårde tone i Randers’ byrådssal, mener de nuværende byrådsmedlemmer ikke, at der er de store problemer.

quote Så er da trods alt nogen fornuftige mennesker. Det bedste af det er jo, at det er de unge.

John Pehrsson, pensionist

- Jeg synes ikke, at jeg taler specielt grimt. Men det er klart, at der en gang imellem kan ryge en finke af panden, siger Kasper Fuhr Christensen, der er byrådsmedlem i Randers Kommune for Velfærdslisten.

Men blandt borgerne i Randers bliver ideen om en musketered taget godt imod.

- Det lyder da godt. Så er da trods alt nogen fornuftige mennesker. Det bedste af det er jo, at det er de unge, siger John Pehrsson, der er pensionist og bor i Randers.

De fem politikere er Frida Valbjørn Christensen (EL), Frederik Glerup Christensen (AL), Anders Burlund (LA), Nicolai Estrup (DF) og Louise Brown (V).

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om de fem politikere, der har lovet hinanden at holde en ordentlig tone. 

Smukfest Christopher 2016

- Det er en stor udfordring, at der ikke er nogen plan for os, siger festival

Gellerupparken Gellerup

Skole uden smittede lukker - rammer model skævt?

IMG_3549

Tilbage på stadion: - Nydelsen varer længere end sex

Skærmbillede 2021-04-17 kl. 12.54.48

Planlagde sin egen begravelse - nu har Stinne fået et nyt hjerte

Hospitalseng

Laveste antal indlagte siden starten af november

Gellerup

Endnu et område lukkes ned på grund af høj smitte

Dagens mest læste