Silkeborg Kommune

OVERBLIK: Der er gang i en lang række byggeprojekter i Silkeborg og flere er i støbeskeen, men hvordan prioriteres kommunens økonomi bedst?

 

I 2013 kunne Venstres Steen Vindum sætte sig i borgmesterkontoret efter et dårligt kommunalvalg for Socialdemokratiet og SF, som mistede henholdsvis 3,7 pct. og 9,3 pct. i vælgeropbakning. 

Dermed måtte Hanne Bæk Olsen (S) overdrage bormesterkæden, og hun er sidenhen også stoppet i politik.

Steen Vindum (V) og Søren Kristensen (S)
Steen Vindum (V) og Søren Kristensen (S)

Under Steen Vindums ledelse er det blevet til både stadion- og motorvejsbyggerier i kommunen, og i Silkeborg bymidte er der blevet etableret et omdiskuteret parkeringshus under Torvet.

Netop etableringen af parkeringshuset har medført stor uenighed i byrådet og adskillige partihop, og det kan muligvis være en sag, som vil blive bragt på banen i løbet af valgkampen.

Hos Socialdemokratiet håber man, at Søren Kristensen er manden, som kan sikre et systemskifte, så borgmesterposten igen havner i rød blok.

Det er første gang, at Søren Kristensen er spidskandidat, og han har dermed en opgave i at blive et velkendt ansigt i kampen om borgmesterkæden.

 

Silkeborg Kommune er disse år præget af en lang række byggerier. 

Personlige stemmer i 2013

Der er blevet etableret nyt fodboldstadion, nyt parkeringshus og ny motorvejsforbindelse, og derudover er der planer om at bygge Midtjyllands højeste beboelsesejendom og et ny Jorn-museum i international klasse.

Og så er der sagen om et potentielt nyt svømmecenter ved Søholt.

Det skal erstatte friluftsbassinet ved Nordvestbadet, og det har skabt utilfredshed hos mange borgere: Ville det give mere mening at renovere det eksisterende end at prioritere et nyt byggeri? 

De mange byggeprojekter og prioriteringen af kommunens økonomi kommer til at fylde i valgkampen.

Kritikere vil mene, at man i byrådet har prioriteret prestigebyggerier frem for almindelig vedligehold, mens tilhængere af Sten Vindums linje vil fokusere på vigtigheden af byudvikling og vækst. 

 

Ved kommunalvalget i 2013 led Socialdemokratiet og SF under det politiske stormvejr, som partierne på landsplan var havnet i. Situationen i dag er en anden, og derfor håber partierne på bedre valg.

Fordeling af mandater i byrådet

Alternativet og Det Radikale Venstre har indgået valgforbund for at undgå stemmespild. 

Én af valgets ubekendte er tilstedeværelsen af flere markante løsgængere.

Leif Lund fik i 2013 over 900 personlige stemmer som kandidat for DF, men han forlod partiet kort efter valget, efter han blev afslørret i at lave kupplaner mod borgmester Steen Vindum.

Nu stiller Leif Lund op med sin egen liste.

Og så er der hotel-direktøren Teresa Jørgensen, som hentede 1.414 personlige stemmer, da hun i 2013 stillede op for Venstre.

Siden da har hun både nået at forlade Venstre og DF, og også hun stiller op som læsgænger på egen liste. 

 
 
Eva Damholdt

Evas bolig skal sælges: - Det kommer til at ødelægge mit liv

fitness udenførs

Fitness rykker uden for: Kom til dans og styrketræning i alt slags vejr

Endelave Kaninoen

Gratis færger tiltrak tusindvis af ø-turister: Borgmestre takker nej til endnu en omgang

Simone Nowack Pedersen (til venstre) og Nikiline Gade (i midten) fik begge stjålet deres identitet af gutten til højre

Hvem stjal Nikiline og Simones identitet?

auh

Regeringen genindfører rettigheder: - Der er rum til at åbne

Bianca Skouboe 1 (1)

Bianca undrer sig: - Jeg har bevist, jeg kan arbejde uden at smitte