Kommune betalte fødselsdags-fejring: Borgmester afviser kritik

Da borgmester Jørgen Gaarde (S) fyldte 60 år, holdt Skanderborg Kommune fødselsdagsreception for ham på borgernes regning

Skal borgerne betale for en borgmesters fødselsdagsreception? Det spørgsmål rejser Liberal Alliance i Skanderborg. Partiets spidskandidat mener ikke, at borgmesterens 60 års fødselsdagsreception i Kulturhuset for to år siden skulle være blevet betalt af kommunen. Borgmesteren selv afviser, at det er problematisk.

Over 200 af kommunens og byrådets samarbejdspartnere var til stede - men ingen fra Liberal Alliance. 

- Fra Liberal Alliances side i Skanderborg vurderede vi, at en fødselsdag er en privat begivenhed, og derfor valgte vi ikke at deltage, siger Linda Andrea, spidskandidat for Liberal Alliance i Skanderborg

Linda Andrea, spidskandidat for Liberal Alliance.
Linda Andrea, spidskandidat for Liberal Alliance.

Det var byrådet, der inviterede, og Skanderborg Kommune, der betalte regningen på mindst 60.000 kroner. Der blev blandt andet brugt godt 35.000 på mad, 1.000 kroner på gaver og 4.000 på underholdning.

- Man skal efter min mening sikre, at man bruger pengene på mest mulig kernevelfærd til borgerne, færrest mulige på administration og slet ingen på private fødselsdage, siger Linda Andrea.

Delte meninger i Skanderborg

Holdningerne til fødselsdagsreceptionen var meget blandet på gaden i Skanderborg i dag. 

- Jeg synes, det er dårligt. De ældre trænger til mere, siger Bente Jensen og Birgit Høj Kristensen tilføjer:

- Jeg synes godt, at han selv kunne have betalt. Han gør også meget godt, men vi har mange ældre, som trænger hårdt. 

Birgit Høj Kristensen og Bente Jensen
Birgit Høj Kristensen og Bente Jensen

Andre folk på gaden var af en anden mening.

- Jeg har gået på Rudolf Steiner Skolen, og da vi havde 30 års jubilæum, fik vi lov til at lave en masse ting, og borgmesteren kom og holdt en tale. Hvis han gør den slags ting for folk i Skanderborg, så er det også okay, at han får noget tilbage, siger Marie Martiny.

Marie Martiny
Marie Martiny

Også Find Lykke Bøe mener, at det er okay, at kommunen betalte for fødselsdagen: 

- Vi har kun en borgmester, så det kan jeg ikke se det store problem i, siger han.

Find Lykke Bøe
Find Lykke Bøe

Borgmester afviser kritik

Heller ikke hovedpersonen kan se et problem i, at kommunen betale for fødselsdagen.

- Borgerne betalte ikke for mit private fødselsdagsgilde. Det har jeg holdt på et privat hotel et par dage efter, siger Jørgen Gaarde (S), borgmester i Skanderborg Kommune.

Han fortsætter:

- Det var byrådet, der valgte at bruge min 60 års fødselsdag som anledning til at samle forretningsforbindelser, foreningsledere og kontraktholdere. På samme måde som vi hvert eneste år holder nytårskur for erhvervslivet, vores foreninger og bestyrelser, så det skal ses i den sammenhæng. Altså, at det var en mulighed for at finde en lejlighed til, at forskellige har mulighed for at mødes.

Hvad får borgerne ud af det?

- Borgerne var inviteret, og der var adskillige, som dukkede op. Det var jeg glad for, og jeg synes, at det var en hyggelig eftermiddag de par timer, det varede, og jeg fik lejlighed til at tale med en masse, men det vigtigste var, at alle dem, der har noget med kommunen at gøre, havde mulighed for at få talt sammen, siger Jørgen Gaarde.

VIDEO: Her kan du se hele interviewet med Jørgen Gaarde.

Receptionen for borgmesteren blev holdt for to år siden, og allerede dengang søgte Liberal Alliance i Skanderborg aktindsigt i regningerne. Og partiet vil ikke lægger stemmer til et lignende arrangement, hvis det får plads i byrådet efter kommunalvalget.

- Jeg kommer ikke til at stemme for afholdelse af flere fødselsdage, hvis jeg kommer i byrådet, så det har ikke noget at gøre med, om jeg sidder indenfor eller udenfor. Det er noget at gøre med, jeg gerne vil have en gennemsigtighed i forvaltningen, og jeg vil gerne have borgerne ved, hvad pengene bliver brugt på, siger Linda Andrea.

12f65654-7240-4ef8-8000-1f0e5cd02ae7

Her er vores kort på hånden i den danske teststrategi

20200204-233208-L-1920x899we

Kunder raser: Har ikke fået penge retur for aflyst koncert

lystrup spejdergruppe

play Slut med online-møder: Nu glæder de sig til sammenhold og lugten af røg

IMG_3125

play Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud på rockeradresser

Morten Østergaard

Morten Østergaard genopstiller ikke ved næste valg

Mia Brøgger

Ny overraskelse en gang i måneden: Mia er en af de første tilmeldte