Jonatan-sagen: Vi skal være bedre til at inddrage pårørende

Bedre samarbejde mellem professionelle og pårørende er afgørende for en bedre psykiatri, mener Hanne Roed (Rad. V) fra socialudvalget i Region Midtjylland

Pårørende til psykisk syge vil rigtig gerne hjælpe, men de mangler den rette støtte. Det mener Hanne Roed (B), der er medlem af det rådgivende udvalg for Psykiatri og Socialområdet i Region Midtjylland.

- Vi bør se på, om vi kan skræddersy hjælp og støtte til de pårørende, som rent faktisk gerne vil hjælpe, siger Hanne Roed (Rad. V) til TV2 ØSTJYLLAND.

Hjælpen kunne eksempelvis være støtte i hjemmet, eller et sted hvor den syge kan opholde sig i perioder og blive hjulpet på vej til en normal tilværelse, mener hun.

Med forslaget mener hun dog på ingen måde, at behandlingsansvaret skal overdrages til de pårørende.

- De skal ikke stå med det hele selv, men i nogle tilfælde ville det måske være gavnligt at blive udskrevet til vante rammer, siger Hanne Roed.

Det centrale i hendes forslag går på, at man skal sikre, at der i alle tilfælde står nogen klar på den anden siden til at gribe den syge, som udskrives.

- Det skal ikke være enten eller. At man enten er indlagt, eller også er man overladt til sig selv, siger Hanne Roed. 

Et ligeværdigt samarbejde

Knud Kristensen, der er formand for landsforeningen SIND, mener også, at det vil være gavnligt at etablere et mere velfungerende samarbejde mellem pårørende og professionelle.

- Vi ved, at i de tilfælde hvor den syge, de pårørende og de professionelle går sammen, der går det bedre med den syge, siger Knud Kristensen.

Han mener dog, ligesom Hanne Roed, at der er grænser for, hvilke opgaver de pårørende skal påtage sig.

- De skal ikke være ansvarlige for behandlingen, men de kan indgå i et ligeværdigt samarbejde med de professionelle, siger han. 

Retten i Aarhus

39-årig sigtet for at føre 5,5 kilo kokain til Danmark

Lige nu
20210302-133913-L-1920x1280we

liveblog COVID-19 LIVE: Ellemann-Jensen: Vi kunne godt have åbnet skolerne

vintersol.jpg

DMI: Nyd solen i dag og i morgen - blæst og regn er på vej

anna møller yang mensa intelligente kvinder

play Svært at være intelligent og kvinde: - Deres præstationer reduceres til fantasiløs arbejdsomhed

IMG_3373

play Line er træt af ulige løn: 10.600 sygeplejersker har skrevet under

20191202-114229-L-1920x1279we

Østjysk politiker indgår forlig i injuriesag