Jan Petersen tager fire år mere i Norddjurs: - Jeg er rørt
Norddjurs Kommunes borgmester hedder fortsat Jan Petersen (S). Det er hans tredje borgmesterperiode
Socialdemokratiets Jan Petersen tager fire år mere som borgmester i Norddjurs Kommune.
Det er hans tredje periode som borgmester. Jan Petersen fik 2.858 personlige stemmer.
Læs også
- Jeg er meget glad, siger Jan Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Flere unge byrødder
Fremadrettet peger han især på, at der er kommet en del unge kandidater i byrådet.
- Det gør, at vi får åbnet vinduerne og får noget frisk luft ind, siger Jan Petersen.
Ifølge borgmesteren er der stærke følelser forbundet med det at være borgmester.
- Jeg er født og opvokset her. Min børn er vokset op her. Mine forældre er herfra. Jeg er rørt over det, siger Jan Petersen.
Mange har et svært liv
Fremover står der tilflytningsstrategi, skolealliance og jobskabelse på borgmesterens to do-liste.
- Vi har rigtig mange borgere i Norddjurs, der har et svært liv, og som er sårbare Det skal vi trimmes til at gøre lidt bedre, siger Jan Petersen
I Norddjurs Kommune endte tirsdagens valg med, at Socialdemokraterne beholder deres 11 mandater efter en fremgang på 1,4 procent.
Personlige stemmer i Norddjurs Kommune: Top 5
Kasper Bjerregaard (V) 1.045
Jens Meilvang ( LA)1.028
Benny Hammer (K) 1.000
Ulf Harbo (EL) 607