Fem ting der er værd at lægge mærke til efter valget i Aarhus
TV2 ØSTJYLLANDs reporter Johann Sørensen har fulgt valget tæt i Aarhus Kommune, her er hans fem bud på overraskelser ved valget
I Aarhus tæller de stadig personlige stemmer, og derfor er det også lidt for tidligt at kåre de enkelte vindere og tabere. Men vi ved, at mandatfordelingen kommer til at hedde 21-10 i rød bloks favør.
TV2 ØSTJYLLANDs Johann Sørensen har fulgt valget i Aarhus tæt, og han er også på plads i aften, når de personlige stemmetal ligger klar.
Her følger Johann Sørensens fem bud på de største overraskelser ved valget i Aarhus her før de personlige stemmer er talt op:
SF går frem fra to til tre mandater
En forklaring kan være, at Thomas Medom har været god til at sælge sig selv som talerør for de socialt udsatte.
Læs også
Konservative går et mandat tilbage
De har kun et tilbage, og det bliver formentlig Marc Perera Christensen, der tager sig af det. Steen Stavnsbo genopstillede ikke, og han fik cirka 1.200 perosnlige stemmer i 2013, og det kan være en del af forklaringen på de manglende stemmer.
Alternativet får kun et mandat
Til kameraer siger Alternativet, at det er en sejr bare at komme ind, men i valgkampen lød snakken på to eller tre mandater og måske en rådmandspost – det bliver ikke aktuelt.
Læs også
Socialdemokraterne fastholder deres 13 mandater
Trods forventning om tilbagegang fastholder Socialdemokraterne deres 13 mandater i byrådet. Teknik- og Miljørådmand Kristian Würtz har haft en turbulent valgkamp, og det var måske en af grundene til, at man forventede en Socialdemokratisk tilbagegang – men det bliver altså ikke virkelighed.
Venstre går to procent tilbage
Venstre har ikke formået at gøre brug af muligheden, de måske har haft til at angribe Socialdemokraterne.
Hør mere i videoen øverst i artiklen.