DF'er får sprættet dæk op midt under vælgermøde

Byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Silkeborg Kommune, Kuno Danielsen, blev mødt af et trist syn ved sin bil efter et valgmøde tirsdag aften

Hvad der tirsdag aften skulle have været en god oplevelse i demokratiets tjeneste blev i stedet til et trist minde om bagsiden af politik for DF'eren Kuno Danielsen fra Kjellerup.

quote Jeg er ikke som sådan vred, men mere bare ærgerlig over, at nogen kunne finde på det. Er det virkelig nødvendigt?

Kuno Danielsen, DF

Efter et valgmøde i landsbyen Sjørslev i den nordligste del af Silkeborg Kommune blev byrådskandidaten nemlig mødt af sin bil med et punkteret dæk.

- Nu har jeg så været på værksted for at få lappet dækket. Og det viser sig, at jeg har været udsat for hærværk på min bil, da der er stukket hul i dækket to steder på siden, skriver Kuno Danielsen på sin Facebook-side.

Her noget tid efter er politikeren stadig træt af episoden, som han naturligvis ikke mener, bør være en del af valgkampen.

- Jeg er ikke som sådan vred, men mere bare ærgerlig over, at nogen kunne finde på det. Er det virkelig nødvendigt? siger Kuno Danielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Aldrig oplevet chikanen før

DF'eren er overbevist om, at der ligger et politisk motiv bag hærværket.

- Det kan næsten ikke være andet. Jeg har navn og logo på min bil, og jeg har holdt i området så mange gange før. Det er jo mit lokalområde, men jeg har aldrig oplevet chikane som det her før, siger Kuno Danielsen.

Han tror ikke selv, at det er grundet nylige udtalelser eller andet specifikt politisk, at dækket blev punkteret under vælgermødet.

quote Mange har en holdning til DF, men jeg ser altså mig selv som en fornuftig person med sunde holdninger, som ikke er meget højreorienterede.

Kuno Danielsen, DF

- Mange har en holdning til DF, men jeg ser altså mig selv som en fornuftig person med sunde holdninger, som ikke er meget højreorienterede, lyder det fra kandidaten.

Kuno Danielsen overvejede en kort overgang at søge efter vidner til hærværket og udlove en dusør, men det har han droppet.

- Jeg har bare lov at håbe, at gerningsmændene en dag fortryder. Det koster mig nu et nyt dæk, men tak til gerningsmanden for, at det kun var et dæk.

Skal vi passe børnene, mens du er til valg-debat? Tilmeld dig TV2 ØSTJYLLANDs børnevenlige debatmøde om Silkeborg Kommune onsdag den 8. november her.

def_thumb,50_percent

play Søvand forsvandt på mystisk vis: Nu bliver det politianmeldt

LINE JENSEN, KUNSTIGE NEGLE

play Line elsker kunstige negle: Former dødsstjernen på din fingerspids

Silkeborg Højskole

Højskole bruger ny taktik: Fortsat kun et smittetilfælde

b14e5dad-b348-4b49-98bc-975d205c3617

Forskere har på rekordtid gjort banebrydende blodprop-opdagelse

Motorvej

play Tilbageblik: Så længe har man drømt om en motorvej

Skærmbillede 2021-04-09 kl. 19.39.45

play Borgmester skuffet over egen regering - men minister tror ikke på en motorvej som den sande lykke