Byrådskandidat: Et juletræ kan sagtens være af pap

Folk skal tænke mere på miljøet, når de hiver nordmannsgranen hjem i stuerne til jul. Det mener byrådskandidat fra Alternativet Hanne Stender Damkjær

Traditionen tro hører et juletræ julen til. Pyntet og flot og så højt som muligt. 

Men hvis det står til Hanne Stender Damkjær, som stiller op til byrådet i Skanderborg Kommune for Alternativet, så bør vi overveje alternative juletræer fremover.

- Problemet er, at juletræsproduktion forurener naturen, fordi man bruger sprøjtegift og kunstgødning, som går ned i grundvandet, siger Hanne Stender Damkjær.

Økologiske træer som minimum

Hun mener defor, at vi som minimum skal gå efter økologiske juletræer hjemme til stuerne.

quote Problemet er, at juletræsproduktion forurener naturen, fordi man bruger sprøjtegift og kunstgødning.

Hanne Stender Damkjær, byrådskandidat

- Jeg er godt klar over, at vi har allesammen lært vores børn, at julen også handler om et juletræ. Så vi kan ikke bare droppe et træ. Men man kan tænke over at holde en mere bæredygtig jul. Købe et økologisk eller lave et selv. Eller finde på noget helt tredje, siger Hanne Stender Damkjær.

Et økologisk juletræ er ofte lidt dyrere end de konventionelle, men der er også mange andre alternativer, mener byrådskandidaten fra Alternativet.

- Det er kun fantasien, der sætter grænser. Jeg har set et kæmpe juletræ af pap, som var ret flot. Det havde den rigtige form. Det er op til folk selv, hvordan det skal se ud, siger Hanne Stender Damkjær.

Tiden er moden til alternative juletræer

Hvis hun bliver valgt ind i byrådet i Skanderborg, vil hun ikke lovgive for at få en grønnere omstilling, men hun vil gerne appelere til borgerne, da hun mener, at vi alle har et ansvar for miljøet.

- Mange juletræer, som bliver dyrket i Danmark, bliver eksporteret, men her i Danmark får vi miljøbelastningen.

Produktionen af juletræer skader naturen, mener Hanne Stender Damkjær. Derfor bør juletræerne som minimum være økologiske.
Produktionen af juletræer skader naturen, mener Hanne Stender Damkjær. Derfor bør juletræerne som minimum være økologiske. Foto: Agata Lenczewska-Madsen - Ritzau Scanpix

Er du ikke med til at ødelægge julen med det her forslag? 

- Det synes jeg ikke selv, jeg er. Overhovedet ikke. Jeg er udmærket klar over, at mange vil gøre, som de plejer, men jeg synes, tiden er moden til at plante sådan nogle tanker. Behøver vi det der juletræ på sigt?, siger Hanne Stender Damkjær, byrådskandidat for Alternativet i Skanderborg Kommune.

Hvis du har et forslag til, hvordan et alternativt juletræ kan se ud, så er du velkommen til at sende et billede til soha@tv2oj.dk.

Niels Kjeldsen øverst (1)

Mejetærsker rev 12-årige Niels' ben over – siden har han levet af maskiner

Skærmbillede 2021-06-22 kl. 11.15.20

Demente handicappede ramt af delta-variant: Nu stopper alle besøg

gerningamamnd

Kan du hjælpe politiet? Efterlyser mand for påsat brand

20210622-014455-L-1920x1079we

EM-eventyr udløser fodboldfest i gaderne

210621 Guldregn i Højbjerg VTR 19.302 Still

play Vild medaljehøst: Klub vinder 50 medaljer til DM

COVID-19 LIVE:
20210604-173648-L-1920x1079we

liveblog Nye rejseregler kan give kø

Dagens mest læste